Annonce
Politik

OVERBLIK: Sådan er udlændingepolitikken hos S og V

Socialdemokraterne vil lave udlændingepolitik med Venstre, som ikke vil være med. Se uenighederne her.

Venstre fremlagde tirsdag et asyludspil, og Socialdemokraterne har torsdag fulgt op med et oplæg til "et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik".

Men Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, garanterer, at partiets ikke vil forhandle med de nuværende regeringspartier efter et valg.

Her kan du se, hvad Venstre og Socialdemokraterne mener på udlændingeområdet:

* Bremsning af flygtningestrøm:

Begge partier ønsker et lavere antal asylansøgere, end Danmark oplevede sidste år. Venstre vil derfor hastebehandle en lovpakke, som skal forhindre den store tilstrømning i sommermånederne, som man oplevede sidste år.

Socialdemokraterne mener derimod, at de ændringer af udlændingelovgivningen, som blev gennemført i starten af året, har fået tilstrømningen til at falde, ligesom partiet vil bremse flygtningestrømmen over Middelhavet gennem europæisk samarbejde.

* Flygtningenævnet:

Nævnet, som træffer de endelige afgørelser om tildeling og afvisning af asyl og opholdstilladelse i Danmark, skal sammensættes på en ny måde, mener Venstre.

Partiet ønsker ikke, at Dansk Flygtningehjælp skal kunne udpege medlemmer af nævnet. Det ønsker Socialdemokraterne ikke at ændre på.

* Job og bolig:

Den nuværende regering har givet asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene. Det skal fortsat være muligt, mener Socialdemokraterne, mens Venstre vil afskaffe ordningen.

* Hjemsendelse:

Venstre vil indføre omrejsende udlændingeattacheer, som skal forhandle hjemsendelsesaftaler og koordinere en mere effektiv udsendelse af afviste ansøgere.

Socialdemokraterne vil bruge udviklingsbistanden aktivt til at fremtvinge flere hjemsendelser.

* Ydelser:

Venstre mener ikke, at flygtninge, som får asyl, skal have ret til kontanthjælp. De skal i stedet have en ny integrationsydelse, som starter på SU-niveau, ligesom de skal optjene retten til børnecheck og folkepension.

Socialdemokraterne vil ikke indføre særlige ydelser, men kræve, at de flygtninge, der kan, skal arbejde for at få ydelser. Unge under 30 skal have en ydelse på SU-niveau, ligesom man ønsker, at børnechecken skal indekseres.

* Indrejseforbud:

Socialdemokraterne vil hæve straffen for overtrædelse af indrejseforbud, så det som udgangspunkt giver tre måneders fængsel. Venstre vil have straffen op på et års fængsel.

* Finansiering:

Socialdemokraterne vil så vidt muligt dække udgifterne til asylområdet med midler fra udviklingsbistanden. Venstre vil spare en milliard kroner på de årlige udgifter på udlændingeområdet.

* Beløbsordning:

Venstre vil give en kvote af udlændinge fra særligt udvalgte lande særadgang til Danmark, hvis de får et job med en årsløn på 215.000 kroner.

Socialdemokraterne afviser at ændre ordningen, hvor udlændinge i dag skal have et job med en årsløn på 375.000 kroner for at få særadgang.

Kilder: Venstre: "Asylreform - Styr på tilstrømningen" og "Danmark - For Dem Der Kan Og Vil" samt Socialdemokraterne: "Vi Skal Kunne Følge Med" og integrations- og udlændingeordfører Ole Hækkerup.

Annonce
Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne