Annonce
Politik

Planen var 3900 statsjob: Men der er forsvundet ni i provinsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede onsdag regeringens plan for anden runde udflytninger af statslige arbejdspladser. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Den første udflytningsplan skulle give 3900 job til provinsen. Men der er tværtimod forsvundet ni statsjob.

Da regeringen i 2015 lancerede sin første plan om udflytning for at få "Danmark i balance", omfattede det 3900 statslige arbejdspladser. Heraf er over 2500 stillinger indtil videre blevet flyttet.

Men det betyder ikke, at provinsen har fået 2500 flere statsansatte.

I perioden fra 2015 til 2017 har de fire regioner uden for hovedstaden samlet set mistet ni statsjob.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Ritzau.

Bornholm betegnes som en del af Region Hovedstaden, men regner man landsdelen som uden for hovedstaden, er der forsvundet 59 statsjob.

Fra flere sider bliver regeringen kritiseret for at give med den ene hånd og tage med den anden.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag præsenterede anden runde udflytninger, blev han foreholdt kritikken og spurgt, om man ikke er lige vidt.

- Nej, det er man ikke. Hvis ikke man gjorde det, vi gør her, ville der alt andet lige være færre arbejdspladser rundt omkring i Danmark, lød statsministerens svar.

Ifølge et folketingssvar fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er der dog kommet flere job i provinsen. Det skyldes forskellige metoder for opgørelse.

Af folketingssvaret fremgår det, at de fire regioner uden for hovedstaden har fået 751 flere statslige årsværk.

Danmarks Statistik bemærker, at de to forskellige tal kan skyldes den måde den statslige sektor afgrænses på, og at DST beregner ud fra fuldtidsansatte.

Sophie Løhde mener, at der var forsvundet endnu flere job, hvis ikke regeringen havde udflyttet.

- Alt andet lige vil der i sagens natur som følge af flytningen være placeret 3900 flere statslige arbejdspladser uden for Region Hovedstaden end i en situation uden flytningen, skriver ministeren i folketingssvaret.

Ifølge Danmarks Statistik var Nordjylland den eneste region med fremgang i antallet af statsjob. Ifølge folketingssvaret havde både Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland fremgang.

Region Hovedstaden havde en tilbagegang på 1160 statsjob ifølge DST og 1897 ifølge folketingssvaret.

Regeringen vil i anden runde udflytte 4000 arbejdspladser, herunder omkring 1800 nye.

Cirka 1600 medarbejdere skal ansættes hos en af Skats syv nye styrelser rundt omkring i landet, mens 600 stillinger forventes at blive oprettet uden for København i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

  • Pressemøde om udflytning af arbejdspladser
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede onsdag regeringens plan for anden runde udflytninger af statslige arbejdspladser. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM