Annonce
Politik

Politiet får 300 nye betjente og flere penge

Dansk politi får tilført flere betjente, så indsatsen mod terror og i grænseområdet kan styrkes.

Danskerne får et større og dyrere politikorps de kommende år.

Det står klart, efter at V-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative tirsdag indgik en fireårig aftale om politiet.

Aftalen vil betyde, at politiet får tilført 480 millioner kroner ekstra om året. Det svarer til omkring to milliarder kroner fordelt over aftaleperioden, som løber frem til 2019.

Samtidig bliver optaget på politiskolen øget, så politistyrken i første omgang vil vokse med 300 mand. Derefter skal parterne i 2017 aftale, om optaget skal øges, så der kan komme flere betjente.

De ekstra betjente skal blandt andet gøre det muligt for politiet at styrke indsatsen mod terror og øge kontrollen med kriminalitet i grænseområderne.

Det er især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har kæmpet en hård kamp for flere betjente. Dansk Folkeparti har talt for 2000 flere betjente over 10 år, mens De Konservative har kæmpet for 1500 betjente.

DF's retsordfører, Peter Skaarup, er tilfreds med, at politistyrken nu øges.

- Vi sagde 2000 nye betjente over ti år. Det starter vi på med 150 betjente næste år og 150 betjente året efter. Derefter skal vi mødes og tale om, hvorvidt vi skal øge styrken yderligere.

- Det vil være vores mål, at vi fortsætter med at styrke politiet, så de bliver bedre i stand til at håndtere indbrud og terrorbekæmpelse, siger Peter Skaarup.

Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vælger den positive vinkel og erklærer sig tilfreds, fordi det er lykkedes at øge optaget på politiskolen markant.

- Vi er gået til forhandlingerne med det helt klare mål at få styrket politiet, få flere betjente på gaden og generelt få øget danskernes tryghed. Det har været en sej omgang, men det er lykkedes, siger Søren Pape Poulsen.

Ud over de 300 ekstra betjente er aftaleparterne enige om at frigøre 700 betjente ved at lade andre personalegrupper overtage opgaver, som ikke nødvendigvis kræver en uddannet politimand.

Den type opgaveglidning har dog tidligere vist sig at volde problemer i virkeligheden, og justitsminister Søren Pind (V) tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ekstra betjente danskerne kan vente sig.

- Det præcise tal kan man ikke helt fastlægge, men der er tale om en stigning. Og det vil blive fulgt op om et par år, siger Søren Pind med henvisning til, at parterne i 2017 skal aftale optaget på politiskolen for den sidste del af aftaleperioden.

Som det ser ud nu, vil optaget på politiskolen blive fordoblet over den fireårige aftaleperiode. I de seneste fire år blev der optaget cirka 900 på politiskolen. Det tal ventes nu som følge af aftalen at stige til mindst 1800 over de kommende fire år.

Annonce
Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader