Politikere afviser danmarkshistoriens første borgerforslag

På et døgn har danmarkshistoriens første borgerforslag samlet mere end 7000 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget er forpligtet til at tage forslaget op.

Forslaget går ud på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse. Men selv hvis det skulle lykkes at nå op på de krævede 50.000 underskrifter, bliver forslaget næppe gennemført.

Både S, V og DF står fast på at begrænse dobbeltuddannelse, oplyser partierne til Ritzau.

Borgerforslag er en helt ny mulighed, Folketinget har åbnet for.

Her kan almindelige borgere pålægge Folketinget at tage en sag op ved at samle mindst 50.000 underskrifter. Men de kan ikke være sikre på, om Folketinget så også vedtager deres forslag.

Og hvad angår det første borgerforslag er der ikke meget, der tyder på, at forslagsstillerne vil få held med at få afskaffet uddannelsesloftet.

- Som udgangspunkt vil vi selvfølgelig tage det op og diskutere det, når det kommer ind på den måde, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

- Men grundlæggende mener jeg, at den aftale, vi lavede for godt et års tid siden, er fornuftig.

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Og borgerforslaget, der er stillet af de danske elev- og studenterorganisationer, angiver ikke, hvor de penge så skal findes.

Det vil formentlig vise sig at være et generelt problem med borgerforslag, forventer Mads Fuglede, der er uddannelsesordfører for Venstre.

- Det er ret nemt at finde på ting, der koster penge, siger han.

- Vi skylder i hvert fald at rejse debatten, hvis 50.000 mennesker underskriver noget. Men når det er sagt, så tror jeg, at de etiske spørgsmål, der ikke kræver, at man banker så hårdt på hos finansministeren, har større chance for at få indflydelse.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, mener, at de justeringer, der allerede er foretaget, reelt har løst de problemer, der var med det første uddannelsesloft.

- Jeg mener faktisk, at der er mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Og det går Socialdemokratiet 110 procent ind for, siger hun.

Reissmann er skeptisk over for selve idéen om borgerforslag.

- Jeg frygter, at vi kan komme til at behandle forslag, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede. Men jeg respekterer fuldt ud, at vi har vedtaget en mulighed for, at det kan prøves.