Lesbiske par, der får børn ved hjemmeinseminering, har ringere juridiske vilkår, når det gælder adoption.
Det kan være nemt og bekvemt for et lesbisk par at gøre den ene gravid ved en hjemmeinsemination. Men at blive en familie med to mødre, når barnet bliver født, er knap så enkelt.
Som reglerne er i dag, skal to kvinder, der bruger sæd fra en donor, de kender, og inseminerer sig selv derhjemme, vente to et halvt år, før den ikke-biologiske mor kan få lov at lave en såkaldt stedbarnsadoption.
Også selv om donoren afskriver sig alle rettigheder, skriver Politiken.
Reglen betyder, at medmoderen de første år af barnets liv hverken har juridiske rettigheder eller ret til barsel. Og hvis den biologiske mor dør, får medmoderen ikke nødvendigvis forældremyndigheden.
Medmødre, der får barn efter insemination på et hospital eller en privat klinik, kan med en ny lov i ryggen blive forældre allerede fra inseminationstidspunktet, hvis de underskriver en samtykkeerklæring sammen med den biologiske mor og en kendt donor.
Sådan skal det også være for medmødre, der bliver forældre efter en hjemmeinsemination, mener LGBT Danmark.
Enhedslisten og SF deler holdningen. De fremsætter nu et beslutningsforslag, som skal sikre en mulighed for hurtigere adoption til lesbiske.
Socialminister Manu Sareen (R) ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser ifølge Politiken til, at Ankestyrelsen er i gang med at vurdere praksis på området.