Annonce
Politik

Politikere vil diktere svinekød i daginstitutioner

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, taler for, at landets kommunalbestyrelser udformer regler eller retningslinjer for, hvordan hverdagen i institutionerne skal forløbe. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Må der serveres svinekød og være kønsopdelt svømning? Det bør politikere diktere, mener S, V og DF.

Politikerne bør diktere, hvorvidt der bør serveres svinekød i vuggestuen eller være mandlige livreddere i svømmehallen.

Det mener Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, skriver Berlingske.

Udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) taler for, at landets kommunalbestyrelser udformer regler eller retningslinjer for, hvordan hverdagen skal forløbe.

- Det er vigtigt, at de diskussioner ikke ligger ude hos den enkelte institution. Det skal være på en måde, hvor vi respekterer religiøse mindretal. Man skal kunne få sund og nærende mad uden svinekød.

- Men det skal ikke være en måde, hvor vi underkaster os mindretallet eller accepterer, at det kun er kvindelige pædagoger, der må skifte små pigebørn, siger han og kalder sin udmelding for en "tilkendegivelse".

Udtalelsen fra S-ordføreren kommer, efter at partiet mandag præsenterede et udlændingeudspil. Det handler blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.

Diskussionen om svinekød i institutioner var også oppe i 2016. Da besluttede byrådet i Randers Kommune, at svinekød skulle være obligatorisk i kommunens daginstitutioner.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, bifalder ønsket om øget politisk styring af eksempelvis svinekød i institutionerne.

Ifølge Berlingske finder han det dog nødvendigt, at Folketinget indstiller sig på at udfærdige retningslinjer, hvis ikke kommunalbestyrelserne gør, som landspolitikerne efterspørger.

Så langt vil Mattias Tesfaye dog ikke gå.

- Det er ikke noget, vi vil tvinge folk til fra Christiansborg.

- Men det er en appel til, at i de kommuner, hvor der blive flere og flere med indvandrerbaggrund, der skal vi være mere præcise på, hvad forholdet er mellem religiøse særhensyn og forsvaret af almindelige demokratiske rettigheder som ligestilling, siger han.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, bakker ligeledes op om at politikerne skal bestemme.

- Det er desværre meget uliberalt, men vi står over for en samfundsudvikling, der går meget stærkt med ikkevestlige kulturnormer. Dér er vi nødt til at sætte foden.

- Jeg opfordrer kraftigt kommunalpolitikere til at værne om danske værdier og den danske kultur, siger han til Berlingske.

  • Socialdemokratiet præsenterer udlændingeudspil
    Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, taler for, at landets kommunalbestyrelser udformer regler eller retningslinjer for, hvordan hverdagen i institutionerne skal forløbe. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer