Annonce
Politik

Politikere vil sikre stemmeret til personer under værgemål

Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, mener, at det er et problem for demokratiet, at 2000 personer under værgemål ikke kan stemme til folketingsvalg. Foto: Scanpix/Betina Garcia/arkiv

2000 borgere er forhindret i at stemme til folketingsvalg, fordi de er økonomisk umyndiggjorte.

Borgere, der er ude af stand til at tage vare på deres egen økonomi, risikerer at miste retten til at stemme til folketingsvalg. Har man brug for at komme under værgemål, bliver man nemlig umyndiggjort.

Og dermed har man ifølge Grundloven ikke ret til at stemme til Folketinget.

Det fastslog Højesteret i en dom i januar. Men på Christiansborg tegner der sig nu et flertal for at ændre reglerne.

Tirsdag skal Folketinget førstebehandle et forslag fra Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF. De vil løse problemet uden at ændre grundloven.

Hvis personer under værgemål fratages deres retlige handleevne uden at blive egentligt umyndiggjorte, så vil det ikke være i konflikt med Grundloven at lade dem stemme til Folketinget, lyder partiernes forslag.

- Det er et voldsomt demokratisk underskud i vores samfund, at vi har 2000 statsborgere, som i modsætning til alle andre borgere ikke har stemmeret til Folketinget, siger Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Socialdemokratiets handicapordfører, Orla Hav, har tidligere over for Politiken erklæret sig positiv over for hensigten bag forslaget.

Og det samme er Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl. Hun skal diskutere forslaget med sin folketingsgruppe tirsdag formiddag.

- Fordelen vil være, at de kan føle, at de er en del af demokratiet. Selv om man har svært ved at håndtere sin økonomi, kan man jo godt have en mening om tingene, siger Karina Adsbøl.

Adsbøl understreger, at hun endnu ikke har lagt sig fast på, om den model, som de fire partier foreslår, er den rigtige.

Højesterets dom fra januar handlede om tre mænd og en kvinde med psykiske handicap. De havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg.

Det skyldes, at de har en værge til at varetage deres økonomiske sager og fået frataget deres retlige handleevne.

Højesteret fastslog, at personer underlagt såkaldt paragraf 6-værgemål ikke kan stemme til folketingsvalg. De er nemlig umyndiggjorte.

Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, foreslog umiddelbart efter dommen at ændre værgemålsloven, sådan at man kun delvist mister den retlige handleevne.

Derved kan personer under værgemål bevare stemmeretten, lød hendes vurdering.

Umyndiggjorte kan godt stemme ved valg til kommuner, regioner og EU-Parlamentet.

  • Jakob Sølvhøj
    Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, mener, at det er et problem for demokratiet, at 2000 personer under værgemål ikke kan stemme til folketingsvalg. Foto: Scanpix/Betina Garcia/arkiv
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM