Annonce
Politik

Professor kalder ny motorvej et projekt i den helt dårlige ende

En 3. Limfjordsforbindelse vil gå over øen Egholm. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tirsdag skal motorvej over Egholm stemmes igennem i Folketinget. Den kommer med en regning, siger professor.

Tirsdag eftermiddag ventes en ny Limfjordsforbindelse i Nordjylland at blive vedtaget i Folketinget, og det sker, selv om den nye motorvej i en længere periode har fået heftig kritik fra eksperter og grønne organisationer.

Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, mener, at forbindelsen "er et projekt, der gør os fattigere".

Forbindelsen skal ligge over øen Egholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med det, vi kan regne på, er samfundsøkonomien lige omkring 0. Det er dårligt for den type projekter og under, hvad man plejer at acceptere, siger Mogens Fosgerau.

Dertil kommer, påpeger professoren, at det koster på miljøet at lægge en motorvej hen over en ø. Det belaster omgivelserne, og der følger også luftforurening og støj med, påpeger Mogens Fosgerau desuden.

Derfor er projektet "i den helt dårlige ende", siger han.

- Netto tænker vi, at det er tabsgivende for samfundet, siger professoren.

Egholmsfærgen sejler mellem Aalborg og Egholm. I fremtiden skal en motorvej muliggøre bilkørsel. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Processen omkring forbindelsen har været hektisk. Den er en del af infrastrukturaftalen fra 2021.

Siden har Vejdirektoratet fundet, at CO2-udledningen fra anlægget af motorvejen over Egholm vil være markant større end antaget.

Den forventede CO2-udledning fra anlægsfasen af den kombinerede bro- og tunnelløsning anslås til at blive 480.000 ton.

Tidligere lød prognosen på 263.000 ton. Der er dermed tale om en stigning i CO2-udledningen på 83 procent.

Det har blandt andet fået De Radikale, der ellers var med til at indgå infrastrukturaftalen, til at trække støtten fra det specifikke projekt.

Formålet med forbindelsen er at aflaste trafikken mod Nordjylland og spare tid for bilister.

Mogens Fosgerau har forståelse for, at det kan være svært at ændre i store aftaler, når de indgås på Christiansborg.

- Men det er altså mange milliarder, der er oppe i luften. Det kan man godt udfordre, siger han.

Transportminister Thomas Danielsen (V) holder til gengæld fast i, at der er tale om en fornuftig beslutning.

Over for TV 2 News afviser han, at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelser af konsekvenserne af forbindelsen.

Også når det kommer til projektets hensyn til miljø og biodiversitet, er han tilfreds:

- I det her tilfælde laver vi over 130 hektar ny natur. Alene til et lækkert odder-område laver vi 20 hektars lavvandsområde. Det bliver et El Dorado for oddere, siger Thomas Danielsen til TV 2 News med henvisning til den mytiske by af guld, der omtales i sydamerikansk folklore.

/ritzau/

  • Den tredje Limfjordsforbindelse via tunnel og lavbro på Limfjordsøen Egholm
    En 3. Limfjordsforbindelse vil gå over øen Egholm. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Den tredje Limfjordsforbindelse via tunnel og lavbro på Limfjordsøen Egholm
    Egholmsfærgen sejler mellem Aalborg og Egholm. I fremtiden skal en motorvej muliggøre bilkørsel. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya