Annonce
Politik

Professor: Patentafstemning er hul i hovedet

En folkeafstemning om en fælles EU-patentdomstol kan komme til at handle om noget helt andet.

Det vurderer Peter Nedergaard, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin åbningstale til Folketinget har annonceret, at Danmark skal til folkeafstemning om patentdomstolen, hvis ikke Dansk Folkeparti dropper kravet om en afstemning inden.

- Det er efter min mening hul i hovedet, hvis vi får en folkeafstemning, fordi der er en risiko for, at folk ikke forstår de helt basale ting om patentdomstolen. Så bliver det en debat og afstemning for og imod EU, euroen, eurokrisen og så videre.

- Patentdomstolen er et meget teknisk spørgsmål. Folk skal have en vis fornemmelse af, hvad intellektuel ejendomsret er, hvorfor det er godt at have patenter, og hvad patenter betyder for jobskabelse, siger Peter Nedergaard til Ritzau.

Per Rystrøm, der underviser i politisk kommunikation på Københavns Universitet, tror, at regeringen står med gode kort for at få fremført de positive effekter ved en fælles domstol, til trods for at der altid vil være modstand mod EU-tiltag.

- Regeringen har en rimelig god chance for at få det til at handle om danske virksomheder og danske arbejdspladser. Emnet har ikke samme symbolik i sig som for eksempel euro-afstemning eller diskussionen om et fælles europæisk forsvar.

Det siger Per Rystrøm til Ritzau.

Han tror, at det bliver svært for modstanderne at komme med konkrete eksempler, hvor en fælles patentdomstol har en negativ effekt for Danmark.

Normalt vil et ord som "suverænitetsafgivelse" være et af EU-modstandernes stærkeste kort, men det er det næppe i den her sag.

- Regeringen vil sige, suverænitetsafgivelse er en god ting i den her sag, fordi små og mellemstore virksomheder kun skal gå et sted hen for at få patent i flere lande.

- På den måde kan man beholde flere job i Danmark, når de gode idéer ikke bliver stjålet i udlandet, siger Peter Nedergaard.

En eventuel folkeafstemning vil finde sted den 25. maj, hvor danskerne i forvejen skal stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?