Det er godt, at regeringen og blå blok begge lægger op til ny brug af ulandsbistand, mener professor.
Et nyt udlændingeudspil fra regeringen, hvor en del af ulandsbistanden skal gå til hjemsendelser af flygtninge, og Venstres allerede fremlagte planer om at skære i ulandsbistanden, varsler nye tider for den ellers traditionelt fredede ulandsbistand.
- Det er kommet så vidt, at vi kan kritisere ulandsbistanden nu, og kritikken betyder, at vi rent faktisk også kan ændre ting, siger professor i nationaløkonomi og ekspert i ulandsbistand Christian Bjørnskov.
For Christian Bjørnskov er kritikken på sin plads, for han har en stærkt kritisk holdning til de udviklingskroner Danmark - og andre lande - hvert år sender til lande og projekter i eksempelvis Afrika.
- Langt det meste uafhængige forskning peger på, at bistanden som helhed ikke hjælper med at udvikle landene hurtigere. Mange af de positive bistandseffekter bliver opvejet af ulandsbistandens bivirkninger, siger Christian Bjørnskov.
Der er lavet omfattende forskning på området, men alligevel ved forskerne lidt om, hvad effekten af udviklingsbistand er for landene på længere sigt.
- Vi kan meget tydeligere se bivirkninger, end vi kan se effekter, siger Christian Bjørnskov og nævner eksempler på korruption, og det han kalder "den hollandske syge" - at man tager pusten fra landenes konkurrenceevne.
Selvom politikerne nu begynder at omtænke ulandsbistanden, så mener han, at man sagtens kunne gøre noget meget mere drastisk, selvom han anerkender, at Danmark ikke kan gå enegang på området.
Der er med andre ord ingen grund til at holde fast i idéen om, at Danmark skal være ulandsduks, hvis det står til Christian Bjørnskov:
- I midler har vi været duksen, men i effekt er der ikke nogen grund til at tro, at vi er anderledes end de andre. Vi har bare løbet panden mod den samme mur som alle andre, siger han.