Professor peger på, Socialdemokraterne og Venstre på sundhedsområdet ønsker mange af de samme ting.
Onsdag på valgkampens ottende dag fremlagde regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og De Radikales leder, Morten Østergaard (R), i spidsen sit sundhedsudspil.
Som ventet blev udspillet mest af alt kritiseret af Venstre, der vil vippe Thorning af pinden og erstatte hende med Lars Løkke Rasmussen.
Men når det kommer til stykket, er forskellen på sundhedsområdet minimal hos Socialdemokraterne og Venstre - for eksempel i forhold til kræftbehandling, behandlingsgaranti, medicinudgifter og brugerbetaling.
Det siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.
- På de store linjer kan jeg ikke se en forskel mellem Socialdemokraterne og Venstre på sundhedsområdet.
- Begge parter har for eksempel sagt klart nej til prioritering af medicinudgifter, og de har sagt nej til brugerbetaling, siger han.
S og V har forskellige finansieringsmodeller på området, som begge partier har udpeget som vigtig.
Regeringen henter de ekstra milliarder kroner fra stigningen i det offentlige forbrug på 0,6 procent årligt.
Venstre vil hente de ekstra penge ved blandt andet at skære 2,6 milliarder kroner af udviklingsbistanden og genindføre starthjælp og kontanthjælpsloft i en ny form. Det skal kompensere for, at Venstre vil have nulvækst i det offentlige forbrug.
Jes Søgaard peger på følgende som forskelle på de to partier:
- Den største forskel er muligvis, at blå blok vil gå ind og pille ved strukturen. Venstre har tidligere flirtet med, at regionerne skal nedlægges, og det er en ret afgørende forskel, skulle det ske.
- En Venstre-ledet regering vil nok også tilskynde til mere udlicitering til private udbydere på sundhedsområdet og i det åbne op for et større samarbejde mellem det offentlige og private, siger Jes Søgaard.