Omkring 20.000 enlige med børn har en sammensat marginalskat på over 60 procent, siger De Radikale.
Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, vil bruge en halv milliard kroner på at hæve indtægtsgrænsen for, hvornår enlige forsørgere, der bor til leje, mister boligstøtte og friplads i daginstitution.
Mens friplads og boligsikring i dag aftrappes, hvis man tjener 221.500 kroner eller mere, skal det ifølge de radikale først ske fra 331.500 kroner. Det skriver Politiken lørdag.
- De 20.000, der vil blive berørt af vores forslag, er dem, der oplever, at når de tjener noget mere, så spises det for 60 procents vedkommende op af, at man modregner i deres boligsikring og deres friplads til deres børn, lyder det fra Morten Østergaard.
Han henviser til tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der viser, at omkring 20.000 enlige med børn har en såkaldt sammensat marginalskat på over 60 procent. Mens marginalskatten er udtryk for den skat, man betaler af den sidst tjente krone, er den sammensatte marginalskat udtryk for, hvor meget man reelt betaler, når man indregner, at tilskud fra det offentlige samtidig aftrappes.
Østergaard ønsker ikke endnu at forklare, hvordan finansieringen på omkring en halv milliard kroner skal findes, ud over at det vil komme fra en samlet skattereform, som præsenteres senere.
- Den kommer vi nok nærmere inden valget, siger han til Politiken.
Netop finansieringen er dog akilleshælen for både Socialdemokraterne og støttepartierne, Enhedslisten og SF.
Alle tre partier erklærer sig positive over for motiverne bag forslaget, selv om finansminister Bjarne Corydon (S) henviser til, at "regeringen allerede har gjort ganske meget, når det gælder skatteforholdene for enlige forsørgere".
Finansordfører for SF Jonas Dahl undrer sig over, at de radikale nu vil hjælpe børnefamilierne med en halv milliard kroner, når regeringen for få uger siden præsenterede en børnepakke, hvor der ikke var råd til minimumnormeringer i daginstitutionerne.
- Man bliver altid bekymret, når de radikale ikke anviser finansiering, for så kan man da ikke lade være med at tænke på, hvem der i sidste ende skal betale regningen. Men grundlæggende synes jeg, det er et godt forslag, siger Jonas Dahl til Politiken.
