Dansk ulandsbistand bruges til danskundervisning og jobtræning, og det er ifølge eksperter i strid med regler.
Over 200 millioner kroner af den danske ulandsbistand, som skulle gå til verdens fattigste, blev sidste år brugt til danskundervisning og jobtræning af flygtninge i kommunerne.
Men det er formentlig stik imod de internationale regler, der siger, at ulandsbistand ikke må bruges til integration. Det vurderer eksperter over for netavisen Altinget.
- Problemet er ikke bare, at der tages penge fra indsatser, der skulle hjælpe verdens fattigste. Men at Danmark ser ud til på kynisk manér at udnytte et OECD-system, der er fuldstændig i stykker, siger DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov til Altinget.
Reglerne, der bliver fastsat af OECD's Udviklingskomité (DAC), giver lov til at bruge ulandsbistand til at betale for udgifter til flygtninges første 12 måneder i et nyt land.
Men bistanden må ikke bruges til at integrere flygtninge i den danske økonomi, forklarer DIIS-forskeren.
Alligevel brugte Danmark sidste år 220 millioner fra ulandsbistanden til integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået.
Regeringen har ellers igen og igen lovet, at den overholder OECD's regler for udviklingsbistand.
Tidligere formand for DAC og nuværende seniorforsker fra University of Oxford, Richard Manning, har ikke nærstuderet de danske tal. Og han understreger, at reglerne giver rum til fortolkning:
- Men den danske praksis med at inkludere den slags elementer som udviklingsbistand ser problematisk ud, siger han til Altinget.
Regeringen forventer at bruge endnu flere bistandskroner på danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud i 2016 - nemlig 340 millioner kroner. Dermed ender den samlede regning for de to år på et beløb langt over en halv milliard kroner.
Ifølge Udenrigsministeriet overholder Danmark de internationale DAC-regler for, hvilke flygtningeudgifter der opgøres som udviklingsbistand.
- Rapporteringspraksis har været anvendt af skiftende regeringer gennem mange år. DAC-landene rapporterer imidlertid udgifter til flygtningemodtagelse meget forskelligt. Det tyder på, at der er forskellige fortolkninger af regelsættet, lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet til Altinget.