Annonce
Politik

Regeringen og KL er enige: Kommuner skal effektivisere

Regeringen vil gennemtrumfe, at kommunerne skal effektivisere for én procent næste år. KL er skuffet.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har et forhandlingsresultat på plads om økonomien næste år, oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Resultatet betyder, at regeringen gennemtrumfer sit forslag om, at kommunerne fremover skal effektivisere for én procent om året svarende til omkring 2,4 milliarder kroner næste år.

KL's formand, Martin Damm (V), lægger ikke skjul på, at han er skuffet over aftalen. Til gengæld har kommunerne fået lovning på, at de fleste af pengene - 1,9 milliarder kroner - næste år vil blive tilbageført til kommunerne.

- Vi har sagt, at hvis man vil gøre det her fra regeringens side, så skal vi have pengene tilbage igen i 2016, siger Martin Damm.

Når hele regnestykket er gjort op, betyder aftalen, at kommunernes serviceramme reduceres med 500 millioner kroner, mens anlægsinvesteringerne reduceres med 900 millioner kroner næste år.

Dermed er det efter flere dage med skarpe meldinger fra kommunerne lykkedes parterne at nå til enighed. Kommunerne har ellers advaret om, at regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag vil ramme kernevelfærden.

Claus Hjort Frederiksen fastholder dog, at det har været nødvendigt at indføre omprioriteringsbidraget for at sikre, at skatteydernes penge anvendes, "hvor de gør størst gavn for borgerne".

- Det er væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre midler, som kan anvendes til prioriterede indsatser. Eksempelvis sundhed, ældre og tryghed. Omprioritering har været et gældende princip i staten i mange år. Nu udbredes princippet til kommunerne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Mens kommunerne får lov til at beholde en stor del af pengene i 2016, vil en del borgmestre formentlig frygte, at omprioriteringsbidraget i de kommende år vil udvikle sig til en permanent besparelse på kommunernes budgetter.

Claus Hjort Frederiksen siger dog, at han også næste år vil være åben for en forhandling om, hvor mange penge der skal føres tilbage til kommunerne.

- Kommer vi til 2017 og konstaterer i fællesskab, at tingene har udviklet sig anderledes, end vi havde forventet, så kan man også til næste år tilbageføre nogle af midlerne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Finansministeren er dog afhængig af, at et flertal i Folketinget vil støtte regeringen i at gennemtrumfe omprioriteringsbidraget. Det er dog kutyme, at Folketinget blåstempler forhandlingsresultatet, når KL og regeringen blot er enige.

- Vi sender et aktstykke over i Folketingets Finansudvalg. Og så forventer jeg, at et stort flertal i Folketingets Finansudvalg vil tilslutte sig aftalen. Sådan plejer det at være, når regeringen har forhandlet med kommunerne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Dansk Folkeparti har været skeptisk over for effektiviseringen, men vil stemme for aftalen. Dermed har regeringen efter alt at dømme et flertal på plads med blå blok.

- Vi er glade for, at man laver den ene procent, men fører pengene tilbage til kommunerne, så de ikke bruges på skattelettelser, siger finansordfører René Christensen (DF).

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM