Regeringen vil beskytte kvinder i æreskonflikter bedre

Personer, som i såkaldte æreskonflikter får alvorlige trusler fra familien eller deres tidligere partner, skal beskyttes bedre. Truslerne rammer ifølge landets krisecentre især indvandrerkvinder.

Derfor vil indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) ændre cpr-loven, så de truede personers adresse fjernes fra cpr-registret. Det fremgår af lovforslaget, som han onsdag fremsætter i Folketinget.

- Som samfund har vi en forpligtelse til at beskytte ofre, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter, siger Morten Østergaard i en skriftlig kommentar.

- De er udsatte og sårbare og skal have en reel chance for at komme videre og slippe væk fra dem, der truer dem, siger han.

Når den truede persons adresse forsvinder fra cpr-registret, kendes adressen kun af ganske få personer.

Sådan er det principielt også i dag, hvor truede personer får navne- og adressebeskyttelse i cpr-registret. Men der har alligevel været eksempler, hvor tidligere partnere er kommet i besiddelse i den faktiske adresse fra blandt andet it-systemer.

Ifølge et meget forsigtigt skøn fra ministeriet vil den nye, særlige adressebeskyttelse være relevant i omkring 100 sager om året.

Lovforslaget indgår i regeringens plan med 33 initiativer til at bekæmpe æreskonflikter, og tvangsægteskaber blandt andet i form af strengere social kontrol.

Ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk) trues stadig flere indvandrerkvinder.

Og stadig flere af dem opsøger krisecentrene. Sidste år kom 1183 kvinder med en æreskonflikt, mens 440 kvinder henvendte sig i 2009.

I de senere år er flere indvandrerkvinder blevet dræbt eller ramt af grov vold i æreskonflikter. Derfor skal pigernes omgangskreds være opmærksomme på problemet, sagde projektleder i Lokk, Susanne W. Fabricius, i januar til Ekstra Bladet.

I 2014 registrerede Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter 117 sager om æreskonflikter mod 110 sager i 2013.