Annonce
Politik

Regeringen vil gøre det nemmere at få en lægetid

Et nyt sundhedsudspil skal sikre flere alment praktiserende læger og give dem bedre rammer at arbejde i.

Det kan være svært at få en tid hos lægen - og nogle steder kan det være svært overhovedet at få en læge.

Det skal et nyt regeringsudspil imidlertid gøre op med. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterer mandag et sundhedsudspil, der skal styrke de praktiserende læger.

Samlet set er der tale om en pulje på knap 750 millioner kroner, der skal gøre det mere attraktivt for medicinstuderende at slå sig ned som selvstændig der, hvor der er lægemangel.

- Det handler om at styrke den almene praksis og sikre, at vi får et mere trygt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, siger ministeren.

- Det skulle gerne betyde, at det bliver lettere at få en tid hos lægen, og at lægen får bedre tid til sine patienter.

Udspillet indeholder 16 initiativer og en række målsætninger, som skal nås inden for de næste godt ti år.

Regeringen vil således hæve andelen af praktiserende læger, der har åben for tilgang fra de nuværende 30 procent til 70 procent i 2030.

Vejen dertil går blandt andet via støtte til modernisering af eksisterende praksisser, men frem for alt også til opførelse af nye sundhedshuse, hvor flere læger arbejder under samme tag.

Og så skal der uddannes flere praktiserende læger. Allerede næste år og i 2020 bliver der oprettet 30 nye videreuddannelsesforløb.

På samme måde vil man forsøge at gøre det mere attraktivt for læger, der fylder 65, at fortsætte med at arbejde.

Formanden for de praktiserende læger (PLO), Christian Freitag, er begejstret for det, der er blevet lagt frem.

- Det er første gang, at jeg ser et så gennemarbejdet og seriøst udspil. Det er i mine 23 år som læge aldrig sket før.

- Det er lige præcis det her, vi har savnet som praktiserende læger. Det er ikke bare en fin brochure med flotte billeder.

- Der står rent faktisk, hvad almen praksis er, og det kommer til at betyde noget for den rekruttering, der skal ske, siger han.

Der skal ikke umiddelbart findes ret mange penge til at finansiere udspillet.

Størstedelen af midlerne blev allerede afsat af SR-regeringen, der i 2015 afsatte en pulje på 800 millioner kroner, hvoraf kun en fjerdedel er blevet brugt.

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM