Annonce
Politik

Regionsfolk mistænker Holst for skattebetalt valgkamp

Da forsvarsministerens særlige rådgiver blev udnævnt, fik det regionsrådsmedlemmer til at spærre øjnene op.

Forsvarsminister Carls Holst (V) mistænkes af flere regionsrådsmedlemmer i Region Syddanmark for at have ansat en journalist for regionens penge til at hjælpe sig i valgkampen op til folketingsvalget.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten lørdag.

Carl Holst var formand i regionsrådet indtil slutningen af juni.

Da Christian Ingemann Nielsen blev valgt som særlig rådgiver for Carl Holst, spærrede en række regionsrådsmedlemmer øjnene op.

Ingemanns seneste job blev på Forsvarsministeriets hjemmeside beskrevet som "presserådgiver for direktionen i Region Syddanmark". Men i Region Syddanmark havde Socialdemokraternes gruppeformand, Karsten Uno Petersen, ikke før hørt om rådgiveren.

Også hos Enhedslisten og SF i regionen rejste der sig en mistanke om ansættelsen. Ingemann førte valgkamp for Carl Holst op til regionsrådsvalget i 2013, og nu spørger de, om han også hjalp Carl Holst med at blive valgt til Folketinget.

Ingemann blev ansat i regionen i en projektansættelse for at arbejde med projektet "Smart Vækst og Velfærd" fra august 2014 indtil juni, hvor Carl Holst blev valgt.

- Ingen kender manden, så det er da snublende nært at antage, at det mest drejede sig om at stå for Carl Holsts valgkamp, siger Vibeke Syppli Enrum, medlem af regionsrådet for Enhedslisten, ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Regionsrådsmedlem Lasse Krull (K) ønsker nu kommunikationsafdelingen i regionen og brugen af den kulegravet.

Socialdemokraterne og Enhedslisten har stillet en række spørgsmål til regionen om ansættelsen og projektet "Smart Vækst og Velfærd".

- De svar, som regionen har givet på vores spørgsmål, giver kun anledning til mere undren og en tanke om, hvorvidt Carl Holst har brugt regionens penge på sin personlige valgkamp, siger Jørn Lehmann Petersen (S).

I en mail fra marts i år til JydskeVestkysten sendte Ingemann på vegne af Carls Holst to links som opfølgning på, at Holst som folketingskandidat foreslog at rykke Energistyrelsen til Esbjerg.

Mailen blev sendt fra regionens mailadresse underskrevet "Råds- og direktionssekretariatet".

- Det kommer fuldstændig bag på mig. Det er ikke en opgave for regionens ansatte at assistere regionsrådsformanden op til en valgkamp, siger Ida Damborg (SF) ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Carl Holst svarer, at han ikke havde noget med ansættelsen at gøre. Derimod siger Region Syddanmark, at ansættelsen var Carl Holsts og den daværende regionsdirektørs idé.

- Hvis nogen har det indtryk, at Ingemann udelukkende var personlig assistent for mig, så forstår jeg godt, de undrer sig. For det var han ikke.

- Han blev ansat i et job inden for "Smart Vækst og Velfærd" samt den daglige ledelsesbetjening. Jeg vil 100 procent afvise, at han har ført valgkamp for mig, siger Carl Holst til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM