Annonce
Politik

S beskylder Løkke for flere hovsaløsninger på asylområdet

S beskylder Løkke for flere hovsaløsninger på asylområdet Foto: Joachim Adrian. Polfoto

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan for at bremse tilstrømningen til Danmark blæser ikke S omkuld.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), er ved at blive mester i hovsaløsninger i forbindelse med den igangværende flygtninge- og migrantkrise i Europa.

Det er mere eller mindre budskabet fra Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, efter at Løkke onsdag kom med en plan for fire asylstramninger, der skal bremse tilstrømningen til Danmark.

- Overordnet set er det positivt, at der nu er kommet en erkendelse af, at det, Venstre sagde i valgkampen, ikke holder stik. At Venstre vil lave en straksopbremsning har man indtil for få uger siden holdt fast i, men det er nu endegyldigt af bordet.

- Dette er dog en endnu en hovsaløsning. Der går 14 dage til tre uger mellem, at statsministeren udtaler sig om de her ting. Og hver gang, han udtaler sig, har han løsningen på problemet. Men det viser sig, at det er det ikke, siger Dan Jørgensen til Ritzau.

Der skal blandt andet strammes yderligere for adgangen til Danmark, siger Løkke. Varigheden af opholdstilladelser til flygtninge skal forkortes, og regler for familiesammenføring skal strammes yderligere for flygtninge med midlertidig beskyttelse.

Desuden skal ydelser til asylansøgere nedsættes yderligere. Og der skal kigges på, hvordan Danmark økonomisk og mest praktisk indkvarterer mennesker, der søger asyl, så det mindst muligt belaster kommunernes mulighed for at integrere dem, der får asyl.

- At skære i lommepengene derude, altså om de får 50 kroner eller et par og 40 kroner, løser nok ikke de grundlæggende problemer i Danmark. Det virker som hovsaløsninger, som småting, der ikke løser de store strukturelle problemer, siger Dan Jørgensen.

- Vi er specielt bekymret for, at kommunerne lige nu har en næsten uløselig udfordring i forhold til at huse disse mennesker.

- Vi har foreslået at lave flygtningelandsbyer, som Dansk Røde Kors har sagt, er en god idé, og som flere Venstre-borgmestre har sagt, er en god idé, siger Dan Jørgensen.

Om den nye plan fra Løkke skal indgå i de nuværende forhandlinger om udlændingestramninger, hvor kun de borgerlige partier sidder tilbage ved bordet, er uvist. De forhandlinger har ligget stille i snart to uger.

Socialdemokraterne er ifølge Dan Jørgensen indstillet på at kigge på stramninger i forhold til antallet, der kommer til Danmark. Her vil oppositionspartiet kigge på familiesammenføringsreglerne og regler for permanent ophold.

Fredag skal partilederne mødes hos Løkke om de fire nye tiltag, som endnu ikke er blevet konkretiseret.

  • S beskylder Løkke for flere hovsaløsninger på asylområdet Foto: Joachim Adrian. Polfoto
Annonce
Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Lolland

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne