S erkender, at man i kroner og øre bruger færre penge på offentligt forbrug end Løkke. Men velfærd går fri.
Danskerne får ikke dårligere velfærd, selvom statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lægger op til at bruge 1,6 milliarder kroner mindre på offentligt forbrug, end Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde i sit finanslovudspil før valget.
Det siger Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen.
Han peger på to grunde til, at regeringen bruger færre penge på offentligt forbrug i år, end Lars Løkke Rasmussen ville have gjort.
Det ene er, at det ganske enkelt er blevet billigere at aflønne de offentligt ansatte.
Den anden er, at Danmark står med et forventet underskud på 100 milliarder kroner i 2012, og derfor skal udgifterne holdes i ro
I begyndelsen af valgkampen indførte Socialdemokraterne og SF et "forsigtighedsprincip" om, at pengene skal være anvist, før de kan bruges, og det skal overholdes:
- Det er et udtryk for, at vi simpelthen ikke har pengene. Vi har et underskud på 100 milliarder, og det må vi forholdes os til meget, meget kontant, siger John Dyrby Paulsen.
Thornings forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, lagde i sit finanslovudspil i august op til, at det offentlige forbrug skulle stige med 0,4 procent i 2012.
Nu ligger det fast, at S-R-SF-regeringen trods løfter om at hæve det offentlige forbrug med 1,4 procent kun lader det stige 0,6 procent.
Det er mere end de 0,4 procent, Lars Løkke lagde op til, men på grund af prisudviklingen er beløbet i kroner og øre 1,6 milliarder kroner mindre end det, Løkke ville bruge:
- Hvis du har lønudgifter på 200 milliarder kroner, og lønnen i stedet for at stige to procent kun stiger med 0,2 procent, så ser det væsentligt anderledes ud.
- Der skal ikke meget til, før du før en milliard eller to den ene eller den anden vej, siger John Dyrby Paulsen.
Spørgsmål: Men når I før valget har sagt, at der skal ske en stigning i det offentlige forbrug, hvorfor bruger I så ikke de penge, I har sparet på løn, til at ansætte flere pædagoger eller skolelærer for?
- Det er fordi, vi skal have pengene ind. Vi har pålagt os selv, at for hver krone, vi skal bruge, skal vi have en krone ind. Og der er ikke flere penge, siger John Dyrby Paulsen.
/ritzau/