Statsløses statsborgerskab skal udskydes, hvis vedkommende efterforskes af PET ifølge Socialdemokratiet.
Kommer Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen.
Står det til partiet, bør det være muligt at sætte ansøgninger om statsløses statsborgerskab i bero, hvis vedkommende efterforskes for en forbrydelse med en strafferamme på fem år eller mere.
Eller hvis vedkommende efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det er altså ikke ambitiøst nok, når den nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat.
Det siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).
Hidtil har skiftende regeringer ud fra den internationale konvention vurderet, at statsløse udlændinge har krav på at få dansk statsborgerskab, selv om de er i PET's søgelys.
Men det er et vigtigt værktøj at kunne udsætte statsborgerskabet, mener Astrid Krag.
- Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskab, siger hun.
Ifølge indfødsretsordføreren har Norge i 2016 allerede gjort benarbejdet med at få blåstemplet fortolkningen.
Af den grund bør udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skæve mere til vores skandinaviske nabo.
Det mener Astrid Krag.
- Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i bero, siger hun.
- Norge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkning, siger Astrid Krag.
Til spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarer Astrid Krag:
- Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på det, siger hun.
Norge indførte først muligheden i 2016, men Astrid Krag husker at have spurgt ministeren til det året efter.
Den forklaring er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) uforstående over for.
Ifølge ham har Socialdemokratiet tidligere modarbejdet en omfortolkning af konventionen.
- Jeg opfatter det som en omgang varm luft fra Socialdemokratiets side. Da Socialdemokraterne sad på regeringsmagten, var der ganske enkelt ikke politisk vilje til at gøre det.
- Der prøvede vi også at få det her igennem, og der blev vi modarbejdet af den daværende justitsminister Morten Bødskov. Og han er som bekendt socialdemokrat, siger han.
Dansk Folkeparti er tilfreds med den nuværende omfortolkning, men er ligeledes fortaler for, at den på sigt skal omfatte flere kriminelle grupper.