Fædrene ved ikke, hvad de går glip af, når de erklærer sig tilfredse med kort barsel, mener S-ordfører.
Når bleer skal skiftes, sutter skal skoldes, og der skal koges æbler til mos, er det stadig i altovervejende grad mor, der klarer sagerne. Det er nemlig stadig kvinderne, der tager langt den største del af barslen.
Og mens syv ud af ti fædre ifølge en undersøgelse omtalt i Politiken er fint tilfredse med længden af deres barsel, så mener Socialdemokraterne, at den skæve fordeling, hvor kvinderne tegner sig for næsten 90 procent af barselsorloven, er et problem.
- At det er syv ud af ti fædre, der er tilfredse, er ikke udtryk for, at det hele fungerer. Det kan også være en kultur, der har fæstnet sig, siger Socialdemokraternes fungerende ligestillingsordfører, Yildiz Akdogan.
- Fædrene er måske ikke klar over, hvad de går glip af, tilføjer hun.
Men det er ikke kun for fædrenes skyld, at barselsorloven bør fordeles mere ligeligt, pointerer hun.
- Det er det, der har den mest afgørende betydning for kvindernes løn- og pensionsforhold på sigt. Hele ligestillingsdagsordenen står og falder faktisk med det emne, mener hun.
Hun kalder det en norm, der har fæstnet sig, at moren tager størstedelen af barselsorloven.
- Men jeg synes ikke, det er godt for hverken moren eller faren, og jeg tror heller ikke, det er godt for barnet, siger Yildiz Akdogan.
I både Norge og Sverige er en del af barselsorloven øremærket til fædrene, og Akdogan mener, at Danmark godt kan lade sig inspirere af de lande.
- Jeg så gerne, at man arbejdede hen imod øremærket barsel, men det er der ikke flertal for. Derfor må vi finde en anden løsning, siger hun.
I 2013 droppede S-R-SF regeringen at indføre tre måneders øremærket barsel til mænd, som ellers var en del af regeringsgrundlaget. Yildiz Akdogan ønsker ikke at forklare hvorfor.
- Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tilhører den gruppe, der gerne så, at der var øremærket barsel, siger hun.
- Personligt vil jeg gerne arbejde hen imod øremærket barsel, men der er ikke flertal for det.