Annonce
Politik

S-næstformand dropper gudstjeneste på grund af præst

Når Folketinget åbner tirsdag, møder Mogens Jensen ikke op til den traditionelle gudstjeneste.

Mogens Jensen, der er næstformand for Socialdemokratiet, har for første gang valgt ikke at møde op til den traditionelle gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning.

Præsten bag prædikenen hedder Morten Kvist, og kritikere mener, at han har sammenlignet homoseksuelle med pædofile.

- Jeg ville gerne være til stede. Men jeg synes, at kirkeministeren har valgt en præst med holdninger, som jeg ikke har lyst til at legitimere ved at være til stede i kirken, siger Mogens Jensen til DR.

Det er udtalelser fra Morten Kvist, som faldt 2008, der på ny er blevet hevet frem, da han skal prædike i Christiansborg Slotskirke, inden Folketinget åbner tirsdag.

Udtalelserne faldt, da Københavns Kommune godkendte to homoseksuelle par som plejefamilier for anbragte børn.

Til Politiken sagde Morten Kvist blandt andet:

- Der kan nemt gå rettighedsfundamentalisme i det. For nu at stille det skarpt op: Hvad med de pædofile - har de også rettigheder?

Mogens Jensen er selv homoseksuel. På Twitter har partifællerne Mette Reissmann og Peter Hummelgaard Thomsen bekendtgjort, at de også dropper gudstjenesten på grund af præsten.

SF har som parti valgt at boykotte gudstjenesten.

- Det er et dårligt valg, for når Folketinget åbner, er det vigtigt, at det er en præst, der samler folkestyret og ikke splitter, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag til Ritzau.

Morten Kvist fastholder sit synspunkt om, at det er bedst for børn at vokse op med en mor og en far frem for homoseksuelle forældre.

Præsten mener dog ikke, at han har sammenlignet homoseksuelle med pædofile.

- Jeg sagde bare, at for enden af sådan en vej, hvor man opløser al normalitet, der rejser det spørgsmål sig også. Og det gjorde det også.

- Der har været masser af snak om pædofili siden - også fordi nogle pædofile er begyndt at sige "vi har også rettigheder", siger Morten Kvist til DR.

Det er kulturminister Mette Bock (LA), der har bedt præsten om at prædike. Hun forsvarer valget og kalder præstens ret til at udtale sig for "åndsfrihed". Hun kalder kritikken for indsnævret og fordomsfuld.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup. Han har i årevis været en aktiv samfundsdebattør - blandt andet som medlem af Etisk Råd og Islamkritisk Netværk.

Folketinget åbner klokken 12. Her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holde åbningstale.

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer