Danske patienter skal aktivt melde fra, ellers havner blod- og vævsprøver i en klinisk biobank med henblik på forskning.
Og metoden med aktiv framelding møder kritik hos eksperter, der ikke mener, at borgerne er klar over, at de selv skal sige fra.
Socialdemokraterne sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, påpeger, at selv om fremgangsmåden både er rimelig og korrekt, så er der punkter, der skal gøres klarere.
- Jeg mener, at vi skal sørge for, at informationsdelen er tydelig, og at ansvaret for, hvem der skal informere, er tydeliggjort.
- Jeg har den opfattelse, at en 10 år gammel lov, inden for et område der udvikler sig meget hastigt, lige skal kigges efter i kortene for at se, om den kan eller skal gøres bedre, siger Flemming Møller Mortensen.
Ifølge ordføreren er der især to punkter, der skal præciseres. Dels er det vigtigt, at borgerne kender til deres rettigheder og muligheder.
Men dels er det - ifølge Flemming Møller Mortensen - vigtigt at præcisere den klare samfundsnytte, der ligger i registret.
- For bare to uger siden var der en forsker ved Aarhus Universitetshospital, der gjorde meget store fremskridt i forhold til prostatakræftbehandling.
- Det skete blandt andet på baggrund af, at vi i Danmark har et vævsregister, der er unikt. Vi skal tage tyren i hornene for at sikre, at befolkningen har en bred forståelse for loven, understreger han.
Private medicinalvirksomheder kan i dag købe sig adgang til vævsregistret. Og det ser Flemming Møller Mortensen ingen problemer i, så længe borgernes rettigheder overholdes.
- Det er fuldt ud rimeligt, at - når vi lever i en velfærdsstat som den danske, hvor velfærden bygger på et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører - man stiller den viden, samfundet har opbygget, til rådighed.
- Men der hersker ingen tvivl om, at persondataloven, som giver en meget stram regulering og sikrer anonymitet, skal overholdes til punkt og prikke. Det vil regeringen aldrig gå på kompromis med, slår han fast.
/ritzau/