Sådan gør nej-partierne i tilfælde af et nej

Danmarks fremtid i Europol er uklar, hvis vælgerne stemmer nej ved folkeafstemningen torsdag. Aldrig før har et land forladt Europol-samarbejdet, og det er derfor svært selv for nej-partierne at gisne om, hvad der vil ske.

Dog er både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti enige om, at der i tilfælde af et nej skal findes en løsning, så Danmark fortsat kan deltage i Europol-samarbejdet. Alligevel er deres planer, for hvordan den aftale skal komme i stand forskellige.

Parallelaftalen:

* Alle tre partier håber og tror på en parallelaftale, som kan sikre, at Danmark kan fortsætte deltagelsen i det europæiske politisamarbejde Europol. Den aftale skal forhandles på plads med EU og de øvrige medlemslande i unionen.

* Ifølge Enhedslisten er første punkt forhandlingerne mellem Folketingets partier, om hvad fremtiden skal bringe. Hvad der skal ske derefter og hvordan, vil partiet endnu ikke spå om, men retsordfører Pernille Skipper (EL) har åbnet for muligheden for en Europol-folkeafstemning.

* I forbindelse med forhandlingerne i EU ønsker Dansk Folkeparti at genforhandle den øvrige danske tilvalgsmodel, da den blandt andet indeholder aftalen om Schengen-samarbejdet. Dansk Folkeparti vil ændre ordningen, så den ligner den britiske, og Danmark kan indføre grænsekontrol.

* Det punkt har Liberal Alliance været kritiske over for. De vil derimod bevare de åbne grænser, blandt andet af hensyn til erhvervslivet.

Folkeafstemning om Europol:

* Hvis parallelaftalen ikke er en mulighed, har alle tre partier været åbne overfor muligheden for at kalde borgerne til en ny afstemning. Denne gang kun om Europol-samarbejdet.

* Hvis en ny folkeafstemning bliver aktuel, vil Dansk Folkeparti lægge vægt på, at lovforslaget skal udformes anderledes i anden omgang. De mener, at et ja 3. december betyder, at Folketinget får mulighed for at afgive suverænitet på danskernes vegne, uden at høre folket til en folkeafstemning først. Også selv om ja-partierne har afgivet et politisk løfte, om ikke at handle over hovedet på danskerne.

* Denne risiko for, at Folketinget kan afgive suverænitet, vil Dansk Folkeparti afværge i tilfælde af en Europol-afstemning. De vil indskrive i lovforslaget, at suverænitetsafgivelse kun er mulig, hvis man følger grundlovens regel om, at der skal være 5/6 af Folketinget, der stemmer for, eller der er en folkeafstemning.