Annonce
Politik

Sådan kan SF's ministerrokade se ud

Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix

Efter erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har meddelt, at han stopper som minister, er der igen åbnet for spekulationer om SF's nye ministerhold.

Lørdag vælger partiet enten sundhedsminister Astrid Krag eller erhvervsordfører Annette Vilhelmsen til formand, og selvom de begge har en liste med deres ministerhold klar, så har ingen af dem ville lægge den fulde liste frem.

Det er dog nogenlunde sikkert, at Villy Søvndal fortsætter som udenrigsminister. Astrid Krag fortsætter formentlig også som sundhedsminister uanset om hun selv eller Vilhelmsen vinder formandsvalget.

Ida Auken, der også kunne have været et bud på en ny SF-formand, kan formentlig også være rimelig sikker på at fortsætte som miljøminister.

Tilbage er den åbne ministerpost efter Ole Sohn, Thor Möger Pedersens post som skatteminister og Pia Olsen Dyhrs post som handels- og investeringsminister.

Pia Olsen Dyhr har blandt embedsmændene ry for at have gjort det godt som handelsminister, og det kan tale for, at hun får lov til at fortsætte på posten, men hun har haft svært ved at trænge igennem i medierne.

Både Astrid Krag og Annette Vilhelmsen må dog formentlig tage hensyn til, at jo mindre ministerrokaden bliver, jo færre utilfredse afsatte ministre skal den nye formand have siddende i Folketingsgruppen.

Derfor er Ole Sohns beslutning om selv at gå formentlig en lettelse i begge lejre. Det åbner nemlig mulighed for lidt mere smertefrit at gennemføre en rokade.

Hvis Annette Vilhelmsen vinder valget, som det ser ud til i flere baglandsmålinger, så taler meget for, at hun som partiets erhvervsordfører selv overtager posten som erhvervs- og vækstminister efter Ole Sohn.

Annette Vilhelmsen vil formentlig også vælge at stække skatteminister Thor Möger Pedersens magt i partiet, fordi han - især af Annette Vilhelmsens støtter - bliver set som selve symbolet på højredrejning og topstyring i partiet.

Annette Vilhelmsen kan vælge enten at trække Thor Möger Pedersen ud af det magtfulde koordinationsudvalg, der har stor indflydelse på regeringens politik, eller helt at fyre ham som minister.

Er Thor Möger Pedersen helt ude, så kan det bane vej for SF's tidligere formand og nuværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen, der valgte at støtte Annette Vilhelmsen på et kritisk tidspunkt, hvor flere af Astrid Krags støtter angreb Vilhelmsen for at være et usikkert kort.

Hvis Astrid Krag vinder formandsvalget, så kan meget tale for en mindre rokade, hvor Steen Gade fra SF's grønne fløj, som tidligt gik ud og støttede Krag, bliver minister efter Ole Sohn.

En anden mulighed er, at Astrid Krag anerkender, at så mange SF'ere har støtte Annette Vilhelmsen, at hun bør blive minister efter Ole Sohn.

/ritzau/

  • Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition