Alle EU-borgere, som kommer til Danmark for at bo og arbejde, har nu ret til børnepenge fra den dag, de sætter fod i landet.
Det dikterer en afgørelse fra EU-Kommissionen, som betyder en praksisændring i udbetalingen af børne- og ungeydelserne til herboende EU-borgere, som hidtil har skullet have to års arbejde i rygsækken for at gøre sig fortjent til den fulde ydelse.
Men der er måder, hvorpå den danske regering kan komme ud af børnepengeklemmen. Det vurderer professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Peter Nedergaard.
- Man kunne gøre, som man gjorde oprindeligt og give børnepengene som et fradrag i skatten, ligesom man gør i en del andre EU-lande, siger han og fortsætter:
- Det er jo ikke et værn som sådan, men det kræver trods alt, at man arbejder i Danmark en vis periode og tjener et vist beløb, inden man kan opnå fradrag i skatten.
Skulle regeringen dog ombestemme sig i forhold til EU-Kommissionens afgørelse og pure nægte at gennemføre lovændringen, må de gå til EU-domstolen, siger Peter Nedergaard.
- EU-Kommissionen er jo en forvaltningsmyndighed, der træffer en afgørelse, og hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse, kan man i Danmark gå til domstolene, og det kan man også i EU-systemet, siger han.
Praksisændringen og den kommende lovændring møder onsdag skarp kritik fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som i sin tid indførte det såkaldte optjeningsprincip.
De frygter blandt andet, at ændringen vil åbne en ladeport til andre sociale ydelser. Det afviser regeringen blankt, men området bør undersøges straks, hvis det ikke er sket forud for afgørelsen, mener Peter Nedergaard:
- Om der er tegn på, at det kan brede sig, skal undersøges meget, meget hurtigt, hvis man ikke allerede har gjort det med en viden om, at den her afgørelse var på vej.
/ritzau/
