Annonce
Politik

Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

- Vi har fået rodet os ind i alle mulige domstole og konventioner. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det, siger den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen i tv-program. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Menneskeretsdomstolen har blandet sig i alt for meget gennem tiden, mener S-gruppeformand.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, taler for, at Danmark skal "rode sig ud af" internationale domstole og konventioner.

Det sker i tv-programmet Pind & Sass, der blev sendt på TV2 News onsdag aften.

Her diskuterer Sass og tidligere justitsminister Søren Pind (V) en dom fra den europæiske menneskeretsdomstol. Her har domstolen afgjort en sag om blasfemi i Østrig.

Henrik Sass Larsen bliver af Søren Pind spurgt om, hvad han generelt mener om menneskeretsdomstolen.

- Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden, siger Sass.

Sass henviser til, at domstolen over årene har fortolket menneskerettighederne dynamisk. Den magt, domstolen har fået, har givet grobund for ekstreme bevægelser, lyder analysen fra Sass.

- Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer, siger Sass i programmet.

- Sagen er, at de blander sig. De blander sig i alle mulige sager, hvor de dynamisk fortolker, hvad de oprindelige stiftere har ment, siger han videre.

- Det er nogle vilde ting, man skal underlægge sig i godhedens navn. Det har gjort, at man har fået ubeslutsomme regeringer rundt om i Europa, siger han og nævner regeringerne i Tyskland, Frankrig og Italien.

- Vi har fået rodet os ind i alle mulige domstole og konventioner. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det.

Sass uddyber ikke, hvilke domme fra menneskeretsdomstolen han tænker på.

Søren Pind fastslår, at han er tilhænger af domstolen, der vogter over Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Der står jeg nok et lidt andet sted, siger Pind om Sass' synspunkter.

- Jeg synes, at det er godt, at der er nogle helt bestemte grundrettigheder, der bliver forsvaret på tværs af grænser, så man for eksempel ikke bare kan indføre dødsstraf i Ungarn.

I programmet Pind & Sass er det kun de to hovedpersoner, der medvirker. Der er altså ingen journalister, der stiller spørgsmål til dem.

  • Socialdemokratiets Kongres i Aalborg
    - Vi har fået rodet os ind i alle mulige domstole og konventioner. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det, siger den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen i tv-program. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM