Annonce
Politik

Serbiske asylansøgere sendes retur i højt tempo

Antallet af serbiske asylansøgere falder med lynets hast i øjeblikket. Siden februar har Rigspolitiet sendt flere end halvdelen af dem hjem, oplyser Justitsministeriet.

I sommeren 2012 begyndte antallet af asylansøgere fra Serbien at stige og udgjorde ved årets udgang den største gruppe i asylsystemet. Men modsat flygtninge fra eksempelvis borgerkrigshærgede Syrien har serberne ikke grund til at søge asyl.

Derfor er det en glad justitsminister Morten Bødskov (S), der kan konstatere, at hvor der i februar var 159 ansøgere i landet, så er der nu kun 68 ifølge tal opgjort 25. marts.

- Jeg er tilfreds med, at Rigspolitiet har et stærkt fokus på udsendelse og løbende udsender til Serbien. Vi ved, at udsendelse er det stærkeste signal, som vi kan sende, siger Morten Bødskov i en kommentar til Ritzau.

Serbiens status som EU-ansøgerland betyder, at serberne har visumfrihed og derfor kan rejse uhindret til Danmark.

Selv om der ikke findes opgørelser, står det klart, at det primært er serbiske romaer, der søger mod Danmark. Ifølge Justitsministeriet formentlig fordi de har en fejlagtig forventning om, at de kan få kontanter med sig, hvis de forlader Danmark frivilligt.

Regeringen har dog iværksat en række initiativer, der skal lette hjemsendelsen af serberne.

- Det er helt afgørende, at vi reagerer effektivt mod et sådant misbrug, og det gør regeringen, siger Morten Bødskov.

Blandt andet behandles serbernes sager hurtigere end andre sager efter den såkaldte Åbenbart Grundløs Haster procedure (ÅGH).

Samtidig indkvarteres asylansøgerne på en catering-ordning på et asylcenter i Nordsjælland. Dermed modtager de ikke kontante ydelser, som ellers kunne give dem en grund til at rejse til Danmark.

- Det er helt og aldeles uacceptabelt, at der er personer som udnytter visumfrihed til at søge om asyl og humanitær opholdstilladelse, uden at de har et behov for at gøre det, fastslår Bødskov.

I sidste måned lovede Serbiens ambassade i København i øvrigt regeringen, at man ville iværksætte en oplysningskampagne for at få serbiske statsborgere til at opgive alt håb om asyl i Danmark eller kontant afregning for at tage hjem.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen