Kun fem partier i Folketinget har en plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som diskuterer fortrolige oplysninger om statens sikkerhed.
Det er ikke optimalt, mener SF.
Partiet foreslår i forbindelse med de igangværende politiske forhandlinger om en styrkelse af det tilsyn, der holder øje med efterretningstjenesterne, at få alle partier repræsenteret.
- Det handler blandt andet om, at der blevet flere partier, siger Karina Lorentzen, SF's retsordfører.
- Og så har jeg i virkeligheden altid syntes, at det ville styrke den demokratiske indsigt og virke afdramatiserende for partierne at sidde der og finde ud af, at tingene er i orden, siger hun.
Det er ordførere fra de partier, som ved valget i 2022 blev de fem største, der har plads i udvalget lige nu. Der er tale om Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Danmarksdemokraterne.
Der behandles emner af alvorlig sikkerhedsmæssig karakter i udvalget. Dem har kun regeringen og udvalget oplysninger om, som det er i dag.
Argumentet for ikke at have flere partier med har netop været, at risikoen for læk skulle minimeres.
Det blev en diskussion, da venstrefløjspartiet Enhedslisten i 2014 fik en plads i udvalget. Dengang udtalte daværende udenrigsordfører for Venstre Søren Pind til Berlingske, at han var bekymret for, at partiet ville lække oplysninger.
Karina Lorentzen forstår godt, at der kan være en bekymring og en risiko omkring læk af klassificeret information. Men hun tror ikke, det bliver et problem, hvis flere får plads ved bordet:
- Jeg synes, at vi har en høj etik og moral i udvalget vedrørende efterretningstjenesterne. Det tror jeg sagtens, at andre partier også vil kunne håndtere.
Retsordfører for regeringspartiet Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm er åben for at diskutere en udvidelse af udvalget. Han nævner, at eksempelvis sygdom hos et medlem kan efterlade få personer tilbage.
Men han vil ikke have alle partier med:
- Der er en stor risiko ved at have alle partier med. Jo flere personer, der får adgang til fortrolige oplysninger, jo større er sandsynligheden for, at der lækkes oplysninger.
Han vil ikke sætte et tal på, hvor mange der eventuelt kunne sidde med.
- Mandater bør tælle, men også andre faktorer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på nu, siger han.
/ritzau/