Annonce
Politik

SF-næstformand er ikke bekymret over faneflugt

Hverken SF's formand, Annette Vilhelmsen. eller politisk ordfører Jonas Dahl ønsker at kommentere tidligere SFU-formand Gry Möger Poulsens skifte til Socialdemokraterne.

SF-toppen henviser i stedet til SF's næstformand Peter Westermann, som siger til Gry Möger Poulsens beslutning om at skifte parti:

- Jeg har læst hendes begrundelse på Facebook, og hun skriver, at det både er politisk og ideologisk, at hun føler sig bedre hjemme i Socialdemokratiet, og det kan man ikke ændre på, når hun har truffet den beslutning.

- Det må man respektere, selvom man kan være uenig, siger Peter Westermann.

Den 24-årige Gry Möger Poulsen har været landsformand for SF Ungdom og er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Hun er samtidig søster til SF's tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen, der blev fyret som minister, da Annette Vilhelmsen i efteråret blev ny formand for SF.

Spørgsmål: Hvad betyder det, at en person, som indtil for få uger siden var formand for SFU, nu skifter til Socialdemokraterne?

- SFU er på plads med en ny ledelse og har været det i en lille måneds tid, så det er formelt set et menigt medlem af SF, der skifter. Men det er klart, at hun har haft nogle poster, som gør, at du ringer til mig. Det vækker da lidt opsigt.

Gry Möger Poulsens skifte kommer efter, at flere andre fremtrædende SF'ere også har valgt at forlade partiet til fordel for Socialdemokraterne.

Mest opsigtvækkende valgte SF's politiske ordfører Jesper Petersen også at skifte sin indflydelsesrige post i SF ud med en plads hos Socialdemokraterne.

Spørgsmål: Er I bekymrede for, at så mange SF'ere skifter til Socialdemokraterne?

- Jeg synes, SF har givet plads og rum også til dem, der nu er gået. Men de har vurderet, at de politisk er et andet sted end SF, og så må det være udslagsgivende, når man er i politik.

Spørgsmål: Er det skadeligt for SF, at så mange skifter til Socialdemokraterne?

- Det er altid ønskeligt at modtage medlemmer i stedet for at afgive. Men er der medlemmer, som er mere enig i et andet partis program, er det mest naturligt, at de melder sig ind et andet sted.

Spørgsmål: Mange af dem, der skifter, giver udtryk for, at de er uenige i den politiske linje under Annette Vilhelmsen. Giver det her anledning til at ændre på den politiske linje?

- Den politiske linje lægger vi på landsmøder og i landsledelsen, og den lægger vi ud fra, hvad vi mener, der er rigtigt. Så at nogen mener, at Socialdemokraternes politik er bedre, får os jo ikke til at skifte linje.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM