Annonce
Politik

Søren Gade angriber Venstre-ansatte: Jeg kender mine fjender

Søren Gade fortæller, at han kender sine fjender hos Venstre på Christiansborg, efter at han har ansat en i partiet kontroversiel skikkelse til sit kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søren Gade langer ud efter Venstre-chef, efter at Gade har ansat kontroversiel person til kontor i Bruxelles.

Venstres stemmesluger ved valget til Europa-Parlamentet Søren Gade langer søndag i Ekstra Bladet ud efter flere personer i sit eget parti.

Det sker, efter at mediet har fortalt, at han fra 1. september har ansat en person til sit kontor i Bruxelles, der tidligere har haft ansættelse i Venstre.

Det ville der i sig selv ikke være noget odiøst i, hvis det ikke havde været for det faktum, at Søren Gades nyansatte er den samme person, som i foråret blev afsløret i at have aflyttet Venstre-møder i sommeren 2018.

- Personen er altså branddygtig. Og det er derfor, jeg har ansat vedkommende. Nu har jeg selv to børn på den alder. Og hvis de lavede en fejl, så ville jeg blive ked af, at de skulle forfølges ned i helvede resten af deres dage, siger Søren Gade.

Ekstra Bladet kunne i foråret fortælle om den usædvanlige sag, hvor toppolitikere i Venstre som daværende politisk ordfører Britt Bager og daværende gruppeformand Karen Ellemann blev aflyttet på telefonmøder.

Det skete, fordi den tidligere ansatte i Venstre loggede ind på partiets mødetelefon, efter at personens ansættelse i partiet var ophørt.

Søren Gade peger som baggrund for ansættelsen på, at han er blevet næstformand i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg.

Personen, han har ansat, har efter sin ansættelse i Venstre arbejdet i Udenrigsministeriet med netop fiskeriområdet.

- Hvis jeg ikke havde fået fiskeriudvalget, så havde personen siddet i Udenrigsministeriet endnu, siger Søren Gade til Ekstra Bladet.

Gade, der fik 201.696 stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, mener, at historien kommer frem, fordi flere personer i Venstre på Christiansborg ser skævt til ham.

- Det er ham den lille oppe fra Nordjylland, der har et horn i siden på mig. Og så er det Andreas Thyrring (chef for Center for Kommunikation og Politik hos Venstre, red.), der også har et horn i siden på mig.

- Jeg ved udmærket godt, hvem jeg har som fjender derinde på Christiansborg, lyder bandbullen fra Søren Gade.

Det fremgår ikke, hvem "ham den lille oppe fra Nordjylland" er.

Andreas Thyrring afviser Søren Gades udlægning.

- Jeg har ikke et horn i siden på Søren Gade eller nogen andre, og jeg har ikke haft noget som helst at gøre med tilblivelsen af denne historie, skriver Andreas Thyrring i en sms til Ekstra Bladet.

Da sagen om aflytning kørte i foråret, skrev Venstres partisekretær, Claus Richter, til Ekstra Bladet:

- Vi konstaterede, at der var en ubuden gæst med på vores telefonmorgenmøder. Da vi opdagede det, tog vi de nødvendige forholdsregler.

Søren Gades udmelding kommer efter en hård måned for Venstre, hvor både formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen forlod deres post efter interne uenigheder, som blev for meget for Venstres bagland.

Den kommende formand og næstformand skal udpeges 21. september på Venstres ekstraordinære landsmøde.

Foreløbig kandiderer politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen til formandsposten, mens retsordfører Inger Støjberg lige nu er eneste kandidat til at blive næstformand.

  • Gade: Venstre skal vælge ny gruppeformand torsdag
    Søren Gade fortæller, at han kender sine fjender hos Venstre på Christiansborg, efter at han har ansat en i partiet kontroversiel skikkelse til sit kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
112

10-årig fandt og hjalp blødende mand: Nu roses han af politiet

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen