Annonce
Politik

Sophie Løhde vil ikke være Venstres nye næstformand

Sophie Løhde afviser, at hun stiller op som kandidat til posten som Venstres næstformand. Hun peger på Inger Støjberg som en god kandidat til den post. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke Sophie Løhde, der overtager posten som næstformand i Venstre efter Kristian Jensens afgang.

Gruppenæstformand i Venstre Sophie Løhde er ikke kandidat til den ledige plads som næstformand i Venstre.

Hun er ikke interesseret i posten, bekræfter hun over for Ritzau.

- Det er ganske korrekt, at jeg ikke er kandidat til næstformandsposten i Venstre. Jeg har ikke yderligere at oplyse for nuværende, siger Sophie Løhde søndag aften.

Lørdag trak Kristian Jensen sig som næstformand for Venstre, ligesom Lars Løkke Rasmussen stoppede som formand for partiet efter ti år.

Herefter blev der sat gang i spekulationerne om, hvem der skal afløse såvel Lars Løkke Rasmussen som Kristian Jensen.

Mens adskillige Venstre-profiler har tilkendegivet, at de vil støtte Jakob Ellemann-Jensen som ny formand, såfremt han stiller op som kandidat til posten, har det været mindre klart, hvem der er favorit til posten som næstformand.

Tidligere søndag meldte formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) ud på Facebook, at hun ikke ønsker at overtage Kristian Jensens post.

Forinden var hun - fra flere sider - blevet spurgt til sine ambitioner i den henseende.

Og søndag aften valgte Sophie Løhde også at afvise alle spekulationer om muligt kandidatur.

Til gengæld bekendtgør hun, at hun betragter Jakob Ellemann-Jensen som en god formandskandidat for partiet. Han har ifølge hende de fornødne evner til at samle Venstre og lede det videre.

Også med hensyn til næstformandsposten har hun et bud.

- Nu må vi se, hvem der melder sig på banen. Der er endnu ingen, der har meldt sig på banen hverken til formandsposten eller som næstformand.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Inger Støjberg kunne blive en rigtig god næstformand for Venstre, siger Sophie Løhde.

Netop Støjberg er af flere blevet nævnt som et godt bud på en kommende næstformand. Det har søndag ikke været muligt for Ritzau at få fat på hende.

Heller ikke Karsten Lauritzen, hvis navn også har været nævnt i relation til posten, har det været muligt at få en kommentar fra.

Venstres nye formand og næstformand skal vælges af partiets omkring 850 delegerede ved et ekstraordinært landsmøde, der afholdes den 21. september.

  • Venstre holder pressemøde på sommergruppemødet
    Sophie Løhde afviser, at hun stiller op som kandidat til posten som Venstres næstformand. Hun peger på Inger Støjberg som en god kandidat til den post. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM