De seneste tre års stramme finanslove har givet et fald på 16.600 ansatte i den offentlige sektor, skriver Information.
De seneste to finanslove, som den nuværende finansminister Bjarne Corydon (S) har stået i spidsen for, har kostet 6100 offentligt ansatte jobbet:
- Hvis man tror, at der er den sammenhæng, at nulvækst er lig med nul ændring i den offentlige beskæftigelse, så har man ikke historikken med sig, siger chefanalytiker i AE-rådet, Martin Madsen, til Information.
Regeringen lægger i sine seneste økonomiske prognoser op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent i 2014 og vurderer selv, at det vil betyde en stigning i den offentlige beskæftigelse på 2000 personer.
- Det er meget muligt, at selv med en vækst på 0,6 procent så vil beskæftigelsen falde, siger Martin Madsen og peger på, at det offentlige varekøb også næste år kan stige på bekostning af beskæftigelsen, som det er sket historisk.
I perioden 2011 til 2013 er det offentlige forbrug i gennemsnit steget med blot 0,03 procent om året, og samtidig er den offentlige beskæftigelse i gennemsnit faldet med 5500 personer årligt, viser AE's analyse.
Men faldet i den offentlige beskæftigelse behøver ikke nødvendigvis at betyde, at velfærden er blevet forringet, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Det offentlige forbrug har i perioden været uændret, og når antallet af offentligt ansatte er faldet, så skyldes det, at det offentlige i stedet har brugt flere penge på varekøb.
Og det kan blandt andet dække over indkøb af velfærdsteknologi, som sker på bekostning af offentligt ansatte, men som ikke har betydning for velfærdsservicen.
- Folk vil tænke, at når der er færre offentligt ansatte, så er der nok også lavere offentlig service, men det kan man ikke sige entydigt, siger Bo Sandemann Rasmussen til Information.
/ritzau/