Annonce
Politik

Thorning flytter fast pressemøde til chokoladefabrik

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holder normalt et ugentlig pressemøde tirsdag formiddag, hvor pressen har mulighed for at stille spørgsmål.

Men i morgen går pressefolkene forgæves, hvis de møder op i Spejlsalen. Statsministeren har nemlig valgt at besøge chokoladefabrikken Toms fra klokken 11:00-12:30 - præcist samme tidsrum som Thornings ugentlige pressemøde.

I Statsministeriet afviser man, at beslutningen om ikke at holde tirsdagspressemødet skyldes et ønske om at begrænse pressens mulighed for at stille spørgsmål om krisen hos Socialdemokraterne.

Pressen vil fortsat kunne stille spørgsmål, hvis de møder op til rundvisningen på Toms, lyder det.

Statsministeriet afviser også, at beslutningen om at droppe tirsdagspressemødet hænger sammen med, at Helle Thorning-Schmidt senere tirsdag ekstraordinært skal mødes i Statsministeriet med den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Normalt holder Socialdemokraterne gruppemøderne i deres gruppeværelse på Christiansborg, men tirsdag er mødet flyttet til om eftermiddagen og foregår i stedet i Statsministeriets spejlsal.

Mødet er på forhånd blevet omtalt som et krisemøde i medierne, efter at Ekstra Bladet fredag på baggrund af anonyme kilder i den socialdemokratiske folketingsgruppe og blandt S-ministrene beskrev, at der er oprørstendenser i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Her skulle flere medlemmer have kritiseret Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydons ledelsesstil. Det sker på et tidspunkt, hvor Socialdemokraterne kæmper med de værste meningsmålinger siden folketingsvalget.

Ifølge Ritzaus oplysninger er gruppemødet tirsdag med åben dagsorden, og dermed vil gruppemedlemmerne kunne lufte deres frustration over, at de ikke føler sig inddraget og lyttet til af statsministeren.

En kritik, der dog ikke er belæg for, mener man i Thornings lejr. Her henviser man til, at gruppemødet tirsdag i sig selv er et udtryk for, at Thorning lytter til gruppen i en situation, hvor alle erkender målingerne er dårlige.

Til gengæld vil Thorning formentlig opfordre sine gruppemedlemmer til også at huske på de resultater, som regeringen har opnået, siden man trådte til.

Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor Socialdemokraterne kæmper med nogle af de dårligste meningsmålinger siden valget - og blandt andet har kunnet konstatere, at Dansk Folkeparti meget opsigtvækkende i enkelte målinger er større end det gamle arbejderparti.

I sidste uge betegnede den politiske iagttager Rasmus Jønsson statsministerens ugentlige pressemøde som "en slags bjørne-skydning i Tivoli, hvor journalisterne skyder løs med dårlige sager, og statsministeren gang på gang optræder mere reaktivt end proaktivt".

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM