Thorning: Ok med EU i flere hastigheder

I en tale til studerende fra sin gamle skole, eurokrauniversitetet European College i Brugge, bryder statsministeren med hidtidig dansk modstand mod et EU i flere hastigheder.

Efter at begrebet det sidste årti har været det store skræmmebillede for udviklingen i EU, nævner Thorning hele 13 gange det, hun har valgt at kalde "fleksibel integration".

- Fleksibilitet har gjort det muligt for EU at bevæge sig videre, når det har været nødvendigt - ofte til gavn for alle 27 medlemslande og vores fælles institutioner.

- Vi må acceptere, at Europa faktisk er et Europa i flere hastigheder, siger Thorning og nævner samarbejdet om Schengen, euroen og senest finanspagten som konkrete eksempler på sager, hvor et begrænset antal EU-lande er gået videre end resten.

Thorning siger, at hun "ikke frygter fleksibilitet", og at den økonomiske krise med behovet for sommetider at rykke hurtigt har understreget behovet for fleksibilitet.

Statsministeren understreger dog, at samarbejde i mindre grupper ikke skal være den foretrukne løsning hver gang, det ikke kan lykkes at enes alle 27 lande.

- Vi vil altid være stærkere, når alle medlemslande står sammen. Men jeg mener, vi er nødt til at være ærlige og bryde tabuerne. Hvis det er fleksibilitet, der skal til, for at unionen kan bevæge sig i stedet for at splintres, så er det en pris, der er værd at betale, siger hun.

Thorning opstiller tre "fundamentale principper" for, hvordan den fleksible integration kan bruges.

For det første skal midlet hellige målet - altså skal det kun bruges, når man har udtømt mulighederne for at få enighed blandt alle 27.

Det andet princip er integritet - det vil sige, at de fælles værdier, fælles institutioner og "unionens kronjuvel", det indre marked, ikke må bringes i fare.

Og for det tredje skal der være fuld åbenhed, klare valg og adgang for, at lande uden for konkrete, nye samarbejder kan tilslutte sig senere, hvis de ønsker det.

/ritzau/