Trods massiv kritik fortsætter Folketinget med den såkaldte spørgetime med statsministeren.
Kritikken har været til at tage at føle på, når det gælder Folketingets krydsild med den siddende statsminister, den såkaldte spørgetime.
Debatformen er fra begyndelsen blevet skoset for at leve lidt for godt op til sit navn: Spørgsmål besvares blot med modspørgsmål, og hvis der endelig falder et svar, er det alt for ofte på noget, ingen har spurgt om, har kritikken lydt.
Og selvom Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), tidligere har varslet ændringer i debatformen, lægger Folketinget nu op til at fortsætte ordningen - og endda udvide den en anelse.
Det fremgår af en betænkning fra Folketingets udvalg for forretningsorden.
Her understreges det, at spørgetimen - som den tidligere formand, Mogens Lykketoft (S), i sin tid gjorde sig til bannerfører for - fortsætter og først skal evalueres igen efter dette folketingsår.
Samtidig justeres der lidt i den måde, debatten er skruet sammen på, og som i nogen grad favoriserer de største partier, når det kommer til taletid.
Fremover bliver der savet en anelse af det største partis mulighed for at stille spørgsmål til statsministeren i forhold til, hvad der var gældende under den tidligere regering.
Det sker i et forsøg på at holde spørgetimen nogenlunde inden for rammerne af en klokketime, selvom antallet af partier, der ikke sidder i regering, er øget fra seks til otte efter valget med Venstres et-partiregering og Alternativets ankomst på Christiansborg.
Men selvom det største parti - i øjeblikket Socialdemokraterne - afgiver lidt taletid, vil det øgede antal partier stadig medføre, at spørgetimen bliver en længere affære, fremgår det af betænkningen.
Spørgetimen lægger op til, at folketingsmedlemmerne må komme med spontane kommentarer til debatten, selvom de ikke har fået ordet. Tanken var at lade det britiske parlaments mere løsslupne debatform smitte lidt af på det danske parlament.