Valget gav tilstrækkeligt mandater til, at EL, DF og LA kan gennemtvinge folkeafstemninger om EU-spørgsmål.
Danskerne skal i højere grad tages med på råd i store EU-spørgsmål.
Sådan lød det før valget fra en usædvanlig alliance af partier på tværs af Folketinget - Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
De bebudede, at de ville gøre brug af en "kattelem" i grundloven til at gennemtvinge flere folkeafstemninger, hvis de fik mandater nok.
Og det gjorde de, viser valgresultatet.
Et såkaldt kvalificeret mindretal, der kan gennemtvinge folkeafstemninger om konkrete lovforslag, kræver nemlig 60 mandater, og de tre partier tæller efter valget sammenlagt 64 folketingsmedlemmer.
Derfor regner Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nu med, at det vil blive muligt at sende EU's bankunion til folkeafstemning.
- Vi regner stærkt med, at det kvalificerede mindretal skal i arbejde, siger hun.
- Vi har i hvert fald ikke tænkt os at bakke ud af en aftale.
Der foregår dog en juridisk diskussion om, hvorvidt bankunionen falder ind under en af de undtagelser, der forhindrer, at EU-spørgsmål sendes til folkeafstemning. Men det, mener Pernille Skipper, er en teknikalitet.
- Der er ikke noget, der har ændret sig fra vores synspunkt. Jeg mener sådan set, at vi kan forberede os på, at bankunionen skal til folkeafstemning, siger hun.
Ud over bankunionen kan hun også forestille sig, at andre, mere grundlæggende spørgsmål kan blive sendt til folkeafstemning af den umage alliance, der sjældent er enige om ret meget.
EU's bankunion består dels af et fælleseuropæisk tilsyn med bankerne og dels af en fælles afviklingsmekanisme, der skal sikre en velordnet afvikling af nødlidende banker.
Ifølge en rapport fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's er tilsvarende mekanismer dog for længst gennemført i Danmark.
Bankunionen træder i kraft 1. januar 2016, men lovforslaget om Danmarks tilslutning er ikke fremsat endnu.
Justitsministeriet har afgjort, at Danmark ikke afgiver suverænitet til EU ved at gå med i unionen.