Annonce
Politik

V: Udsatte børn stemples som tabere i lave 2020-mål

Regeringens nye 2020-mål for hjemløse, narkomaner og andre af samfundets allermest udsatte grupper er ikke et "paradigmeskifte", som socialminister Annette Vilhelmsen (SF) udtrykker det.

Det er en syltekrukke fyldt med uambitiøse målsætninger.

Sådan lyder budskabet fra Venstre, som blandt andet langer ud efter målsætningen om, at 50 procent af de udsatte børn skal have en ungdomsuddannelse i 2020.

- Men det er 95 procent for alle andre børn i Danmark. Det er en meget, meget uacceptabel holdning at have til de udsatte børn. Hvorfor skal de ikke have samme vilkår som andre børn, spørger socialordfører Eyvind Vesselbo (V).

- Det er et udslag af en holdning, hvor man stigmatiserer udsatte børn og udsatte familier i en rolle som tabere, siger han og tilføjer:

- Man siger, at hvis du kommer fra en familie, som vi definerer som udsat, så beregner vi ikke dig som lige så god som andre børn og unge i Danmark.

Udspillet fra regeringen, som lanceres torsdag, har været længe undervejs og sætter ifølge Politiken blandt andet mål for uddannelsesniveauet for udsatte børn, mål for anbragte børn, hjemløse, voldsramte kvinder og stofmisbrugere.

Eyvind Vesselbo er skeptisk.

- Det lyder måske flot i offentligheden, at man siger, at man vil gøre noget for den ene og den anden og den tredje gruppe, siger han.

- Men de mål, de sætter, de er meget, meget lidt ambitiøse. Man burde jo gå meget, meget højere op på en række af parametrene.

- Og regeringen burde vise i handling, at den gør noget på nuværende tidspunkt for alle de her grupper. De hjemløse, de psykisk syge, alkoholikerne, de prostituerede og de udsatte familier. Men det har de ikke vist, siger Venstres socialordfører.

Heller ikke De Konservatives socialordfører, Benedikte Kiær er imponeret.

- Endnu har vi intet hørt om, hvordan man vil nå målene. Men der må være rigtig meget genbrug, når der ikke følger ekstra penge med.

- I forhold til hjemløsestrategien og uddannelsesmål for anbragte børn er regeringens 2020-plan væsentlig mindre ambitiøs end den tidligere regering, siger hun.

Regeringen har defineret det som et af sine socialpolitiske mål at øge andelen af udsatte børn og unge, der får en ungdomsuddannelse, fra 36 procent i dag til 50 procent i 2020.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød