Mens der er masser af gaver til erhvervslivet i regeringens vækstplan, så er det især kommunerne, regionerne og staten, som må betale regningen.
Det fremgår af aftalen om den vækstplan til 75 milliarder kroner, som regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative onsdag blev enige om.
Kommunernes serviceudgifter bliver fastholdt fra 2013 til 2014, hvilket skal give to milliarder kroner årligt til lempelserne for erhvervslivet.
Samtidig skal der sættes en dæmper på den offentlige forbrugsvækst. Det vil sige, at kommuner, regioner og stat ikke får så mange penge til skoler, sygehuse, veje og andre ting, som de hidtil har stået til at få.
Den offentlige forbrugsvækst afdæmpes i 2014 til 2017. Det frigør ifølge aftalen 1,9 milliarder kroner i 2014 stigende til ca. 4,2 milliarder kroner årligt i 2017 og frem ved en afdæmpning af det offentlige forbrug.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) afviser dog, at der bliver tale om nedskæringer på velfærden:
- Man har stadig en ansvarlig vækst i den offentlige sektor. Der vil stadig være mulighed for at forbedre velfærden, siger han.
Kommunerne kan glæde sig over, at de trods færre penge til service får to milliarder kroner til offentlige investeringer, som kan skabe private arbejdspladser, hvis kommunerne eksempelvis vælger at renovere skoler eller sætte gang i andre anlægsinvesteringer.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er bekymret over finansieringen af vækstplanen, fordi der ikke er taget højde for, at der kommer stadig flere ældre i de kommende år.
- Vi er nødt til at tage væsentlig hensyn til den demografiske udvikling og derfor kan man frygte at alle de budgetmæssige skøn og estimater som er grundlaget for aftalen ikke kommer til at holde i virkeligheden, siger Hans Kristian Skibby.
Med aftalen forpligter sig Venstre, Liberal Alliance og De Konservative sig til at stemme for regeringens lovforslag om budgetlofter samt regeringens aktstykke om bloktilskuddet, som skal være på plads inden sommerferien.
/ritzau/