En plads i byrådet er i stigende grad blevet en tidsrøver. Og blandt lokalpolitikere er der udbredt utilfredshed med det økonomiske vederlag, som de gennemsnitligt 20 timers ekstra arbejde om ugen kompenseres med.
Men ifølge et flertal af de adspurgte i en ny meningsmåling skal der ikke være flere penge at hente i lokalpolitik. Det skriver Avisen.dk.
Halvdelen mener, at vederlaget er, som det skal være, og over 20 procent finder det for højt.
Forud for kommunalvalget til november ser det altså ikke ud til, at lokalpolitikernes krav om flere penge vinder gehør hos vælgerne.
Ifølge valgforsker Johannes Andersen understreger resultatet det indbyggede dilemma, som der ligger i at skrue op for lønnen til kommunernes folkevalgte deltidspolitikere.
- Når vi står nede i stemmeboksen, elsker vi jo idéen om, at de gør det af ren og skær interesse, og ikke fordi der er penge i det.
- Derfor er det svært at undgå en forstærket opfattelse af, at politikere gør det for pengenes skyld, hvis man sætter lønnen op, siger professoren fra Aalborg Universitet til Avisen.dk.
Lokalpolitikernes vederlag er ikke blevet reguleret siden 1997 og udgør i dag 8000 til 10.000 kroner om måneden for de fleste byrådsmedlemmer.
Kun 15 procent erklærer sig enige i lokalpolitikernes holdning om, at de får for lidt i løn, viser meningsmålingen, der er foretaget af Wilke for Avisen.dk.
Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær er der ingen tvivl om, at vederlaget halter langt bagefter den arbejdsindsats, som er nødvendig i lokalpolitik.
- Næsten alle er enige om, at de fortjener et lille løft, om ikke andet bare som en lille anerkendelse.
- Problemet er, at det skal besluttes i Folketinget. De er også selv politikere, og bryder sig ikke om udsigten til historier om, at politikere bevilger mere løn til politikere, siger professoren fra Syddansk Universitet.
/ritzau/