Venstre vakler på efterlønnen

Venstre balancerer sig frem mod de snarlige forhandlinger om drejebogen for fremtidens danske økonomi.

I sin nytårstale sagde partiets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at målet her er en gradvis afskaffelse af efterlønnen.

Men på dagen, hvor regeringen fremlægger sin "reformpakke 2020", åbner finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Politiken for at aflyse afskaffelsen af efterlønnen i de vanskelige forhandlinger med Dansk Folkeparti.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, forklarer partiets kurs over for Ritzau:

- Der er slet ikke tvivl om, at vores udspil til forhandlingerne er en afskaffelse af efterlønnen, siger hun.

- Men det er klart, at hvis vi går ind til forhandlingerne med ultimative krav og siger, at vi kun kan acceptere regeringens udspil, så er der nok ikke særligt meget at komme efter, skynder den politiske ordfører sig at tilføje.

For Dansk Folkeparti er absolut ikke begejstret for regeringens planer om en efterlønsafskaffelse. I stedet ønsker partiet en ordning, hvor man skal have været på arbejdsmarkedet i 40 år for at kunne få efterløn.

Ellen Trane Nørby understreger, at man er villig til at lytte til DF's forslag.

- Det er ikke sådan, at Dansk Folkeparti har lagt sig i hængekøjen og krydset armene, som vi har set oppositionen gøre. Dansk Folkeparti har været enormt konstruktive og har gået til udfordringen, der ligger i at få balance i dansk økonomi, siger hun.

Spørgsmål: Hvordan er jeres indstilling til Dansk Folkepartis efterlønsforslag?

- Vi har hele tiden sagt, at det lyder spændende. Det må vi tage i drøftelserne, men vores udspil er klart, siger Ellen Trane Nørby.

Ifølge Finansministeren i Politiken kan regeringen leve med, hvis en total afskaffelse af efterlønnen erstattes af en fremrykning af Velfærdsforliget fra 2006. Dermed vil efterlønsalderen blive forhøjet til 62 år hurtigere end hidtil planlagt, og det vil give penge i statskassen i årene frem mod 2020.

/ritzau/