Annonce
Politik

- Vildt at springe fra nul til to mandater

Emma Holm er 21 år og blev valgt ind for Konservative. Foto: Privat

To unge kvinder fik tirsdag aften deres livs overraskelse: De er valgt ind i byrådet.

GULDBORGSUND Få ting er bedre end at overvinde en tvivl. Særligt når tvivlen går på, om andre mennesker, ganske fremmede mennesker, vil sætte så stor en lid til dine evner og holdninger, at de vil overgive deres kryds, deres eneste stemme, på dig. Derfor var beruselsen og lykkefølelsen måske også så stor for 26-årige Laura Ljung fra Guldborgsundlisten og 21-årige Emma Holm fra Det Konservative Folkeparti.

Tirsdag aften blev de valgt ind i byrådet i Guldborgsund med henholdsvis 208 og 249 stemmer. Stemmer, som de ikke kender ejermændene til. Det er næsten det mest ubegribelige.

- Det er ret overvældende på den gode måde. Jeg er glad og overvældet over, at så mange har haft lyst til at stemme på mig og tror på og er enige i de ting, jeg går op i, siger Laura Ljung.

Hun kom først ud på rådhuset kvart over midnat tirsdag aften, og på det tidspunkt var konstitueringen allerede i gang. Det overraskede hende, at Guldborg­sundlisten ikke havde fået flere mandater.

- Vi havde rigtig gode bud i opstillingen. Så samtidig med at jeg blev enormt glad for nyheden over, at jeg var kommet ind, var jeg også ærgerlig. Men jeg er glad og stolt over, at jeg er kommet ind, første gang jeg stiller op. Der ligger en stor indsats bag, men det gør der for alle kandidaterne.

Også Emma Holm havde svært ved at finde hoved og hale i, hvad der egentlig skete under konstitueringen. Spidskandidaten for De Konservative, Johannes O.K. Kristensen, var taget til møde med John Brædder, Guldborgsundlisten, og Ole K. Larsen (V), og imens sad hun udenfor med sit bagland og forsøgte at finde ud af, hvordan hun kunne benytte sig af situationen.

- Jeg støttede selvfølgelig op om hans deltagelse ved mødet. Men det var hektisk at følge med fra sidelinjen, siger hun, der på samme tid var overvældet over, at partiet havde fået to mandater ind i byrådet.

- Det ville blive en hård kamp for mandaterne. Det vidste vi. Men vi har også lagt så meget arbejde i det, så vi vidste, at de her stemmer kunne give os en gulerod. Det er vildt at springe fra nul til to mandater. Vi havde håbet, at valget ville gå godt. Men jeg troede ikke, at vi kunne få to ind.

Hun håber, at det nye byråd vil finde et godt samarbejde og også af og til se bort fra partifarver.

- Man kan godt være både Enhedslisten eller Konservative og stadig være enige om, hvad der er bedst for vores kommune. Jeg kunne mærke i valgkampen, at mange mente det samme. Og jeg håber, at det også viser sig efter valget. Blandt andet ved at indføre natbusser, som virkelig er efterspurgt blandt unge.

Laura Ljung er også født, opvokset, uddannet til socialrådgiver og bosat i Guldborgsund, og hun har bemærket, at kommunen i de senere år har været i en god udvikling. Det er derfor også i hendes interesse, at den udvikling fortsætter.

- Vi skal fortsat være en kommune i vækst og udvikling, så vi kan få flere bosat, øge kapitalen og skabe gode midler til velfærd. Inden for kultur og fritid kan man især gøre det interessant at blive hernede, når man engang skal tage en uddannelse.

Det var i en artikel i Folketidende i begyndelsen af året, at hun læste en bøn fra Guldborgsundlisten om at få flere unge ind i politik. Gerne i deres egen liste. Hun har ikke været meget politisk aktiv, men der var alligevel noget i det, som fik hende til at vende det med sine forældre. Hun tog til møder med John Brædder og andre fra listen, og det vækkede kun interessen yderligere. Hun oplevede, at der var noget, hun kunne bidrage med.

Hun har samtidig bemærket, at især mange unge stillede op ved dette valg. Hvad der er årsag til den tendens, ved hun ikke.

- Men jeg er selv 26 år, og for mig er det bare et rigtig godt tidspunkt. Jeg har en alder, hvor jeg tør stå ved mine værdier og mit værd. Jeg er et godt sted jobmæssigt. Og så handler det om at turde udfordre sig selv. Måske hjælper det at se andre stille op. Man spejler sig og opdager, at vi er sammen om det. Selv om vi er politiske modstandere, løfter vi hinanden.

Nu venter hun blot i spænding på at se, hvilke slutaftaler der skabes i det nye byråd.

- Lige nu er det René Christensen og Simon Hansen. Men jeg er spændt på at se, hvordan det ender og folder sig ud. Jeg tager det hele med som læring. Sådan var det under valgkampen, og jeg er sikker på, at det fortsætter, når møderne først går i gang.

Laura Ljung på 26 år er valgt ind for Guldborgsundlisten. Foto: Ingrid Riis
Rigtig mange unge stillede op ved dette kommunalvalg i Guldborgsund. Her et udvalg fra Enhedslistens kandidatfelt. Foto: Ingrid Riis
  • Emma Holm er 21 år og blev valgt ind for Konservative. Foto: Privat
  • Laura Ljung på 26 år er valgt ind for Guldborgsundlisten. Foto: Ingrid Riis
  • Rigtig mange unge stillede op ved dette kommunalvalg i Guldborgsund. Her et udvalg fra Enhedslistens kandidatfelt. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik