Annonce
Politik

Vilhelmsen erkender: Zornig fik særbehandling

Foto: Ingrid Riis

Social- og integrationsministeren Annette Vilhelmsen erkende hun lovede "Stemmer på kanten"penge for tidligt.

SF's formand, socialminister Annette Vilhelmsen, erkender nu, at Lisbeth Zornig Andersens projekt Stemmer på kanten har fået særbehandling i forbindelse med tildelingen af en million kroner, der skulle få flere marginaliserede mennesker til at stemme.

Det sker i et svar til Folketinget, der kommer få timer før, at Annette Vilhelmsen skal i samråd om sagen.

- Stemmer på kanten har fået væsentlig mere vejledning end de øvrige ansøgere om støtte fra puljen, hvorfor jeg mener, det er rigtigt at sige, at Stemmer på kanten har fået særbehandling, skriver Annette Vilhelmsen.

Socialministeren har tidligere understreget, at tildelingen af puljemidler er foregået på lige vilkår mellem ansøgerne.

Baggrunden for særbehandlingen er, understreger Annette Vilhelmsen, at hun selv tilkendegav over for Lisbeth Zornig Andersen, at "der er en million til dig" allerede inden, at fristen for at søge puljemidlerne var udløbet.

Og faktisk også inden, at Huset Zornig overhovedet havde søgt.
- Som jeg tidligere har udtalt i denne sag, så har det ikke været en køn proces, og jeg mener bestemt, at forvaltningen af denne pulje kunne have været håndteret mere korrekt, anfører SF's formand.

Blandt andet holdt to medarbejdere fra Socialministeriet den 5. september et møde med ansatte fra Stemmer på kanten.

Her fik de lejlighed til at afspille en kampagnesang og en video, fremgår det blandt andet af svaret fra ministeren til Folketingets Socialudvalg.

Ministeriets folk besvarede desuden en række spørgsmål fra Stemmer på kanten, der også modtog vejledning og information om ansøgningsfrister.

Samrådet med Annette Vilhelmsen er ventet med spænding. SF-formandens løfte til Lisbeth Zornig Andersen blev fanget af et tv-kamera, og efter, at dagbladet Politiken tog sagen op, har Vilhelmsen blankt erkendt, at hun begik en fejl.

Men hun har samtidig fastslået, at det tocifrede antal ansøgere er blevet behandlet på lige vilkår.

Som tilfældet var med den nu fungerende justitsminister Morten Bødskov (S) på et samråd tirsdag, så er det Enhedslisten, der sidder med Vilhelmsens ministerfremtid i hænderne.

Det ventes dog ikke, at regeringens parlamentariske grundlag for anden dag i træk vil sparke taburetten væk under en minister.

Slet ikke i lyset af at Vilhelmsen er partiformand, hvilket vil kaste regeringen ud i uforudsigelig bølgegang, hvis SF's førstedame ryger ud af regeringen.

* 23. august: Socialministeriets pressechef og pressechefen for Lisbeth Zornig Andersens projekt Stemmer på kanten koordinerer udsendelsen af en pressemeddelelse om en pulje på én million kroner til at fremme socialt udsattes valgdeltagelse.

De bliver enige om at udsende pressemeddelelsen på forskellige tidspunkter, så det undgår at se "meget aftalt ud", skriver Politiken.

* 26. august: Puljen på én million kroner offentliggøres.

* 29. august: 18 dage før ansøgningsfristen til puljen siger socialminister Annette Vilhelmsen (SF) til Lisbeth Zornig, at der er en million kroner til hendes projekt Stemmer på kanten.

På det tidspunkt har Zornig ikke søgt midlerne endnu.

* 30. august: Ifølge en sms-korrespondance, som Jyllands Posten har fået aktindsigt i, skriver Socialministeriet i en sms til Zornig, at man ønsker at ordne det praktiske, så pengene kan sendes af sted.

* 5. september: Vilhelmsen hæver puljebeløbet fra én til to millioner kroner.

* 14. september: Ministeriet modtager en ansøgning til puljemidlerne fra Zornig.

* 16. september: Der er ansøgningsfrist.

* 19. september: Vilhelmsen giver puljemidler til Zornig på én million kroner, og én million til deling mellem 16 andre projekter.

* 23. september: Puljens modtagere offentliggøres.

* 13. november: Vilhelmsen siger i en debat i folketingssalen, at Zornig efter ministerens for tidlige løfte har ansøgt på fuldstændig lige vilkår, og hendes ansøgning er blevet vurderet på de samme vilkår, som de øvrige ansøgninger.

* 19. november: Vilhelmsen sender en redegørelse om sagen til Folketingets Socialudvalg.

* 20. november: Vilhelmsen afviser i en debat i folketingssalen, at puljen er blevet oprettet til Zornigs Stemmer på kanten.

11. december: Vilhelmsen skal i samråd om sagen.

Ritzau

 

  • Foto: Ingrid Riis
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det