Idémanden bag Folkemødet på Bornholm er den forhenværende minister Bertel Haarder (V), og han er godt tilfreds med den måde, Folkemødet har udviklet sig på.
Torsdag starter Danmarks tredje Folkemøde på Bornholm, og arrangørerne forventer at få omkring 60.000 besøgende mod 32.000 sidste år. Alene antallet af besøgende viser, at Folkemødet er for folket, mener Bertel Haarder.
- Det er blevet præcist den blanding af sommerhøjskole, Roskilde Festival og politiker-dyrskue, som jeg havde regnet med, og som jeg havde håbet på.
- Og når vi er kommet op på 50-60.000 deltagere og omkring 1300 arrangementer, så må enhver anklage om, at det kun er eliten, der møder hinanden, altså forstumme, siger han.
På Folkemødet holder landets politiske ledere taler, interesseorganisationer holder arrangementer, og almindelige danskere kan tage fat i en mikrofon og sige deres mening.
Men selvom Bertel Haarder mener, Folkemødet er "demokrati i funktion", så vil én samfundsgruppe næppe være til at få øje på, nemlig de socialt udsatte. Det mener den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen.
- Jeg har ingen ambition om at møde nogen af dem, jeg interesserer mig for, derovre. Det vil ikke være et sted, de har lyst til at komme.
- En af årsagerne er, at politik på det abstraktionsniveau ikke er vedkommende for dem. Det er for ukonkret og handler for meget om magtspil. Desuden skal det formidles til dem, at arrangementet er der, og så skal det ikke ligge på Bornholm, siger hun.
Vil man gerne have flere af de socialt udsatte med, har Lisbeth Zornig Andersen et helt konkret råd:
- Det er vel dybest set noget med at fylde nogle busser og tage nogle kasser øl med og så have nogen, der betaler for det. Så skal de udsatte nok komme, for de har masser af meninger, siger hun.
Lisbeth Zornig Andersen mener ikke, man kan kalde det et Folkemøde, når én samfundsgruppe ikke deltager.
/ritzau/