Du kan næsten ikke åbne en avis i dag uden at læse, at robotterne kommer og tager vores jobs.
Men hvad hvis det også inkluderer alle de kedelige jobs og giver dig billigere ydelser og mere tid i hjemmet?
Det kan robotterne også klare.
Internet of Things
Robotterne bliver særligt smartere som følge af det, der er blevet døbt Internet of Things. I det begreb ligger der, at flere og flere af de apprater vi bruger til daglig bliver forbundet til internettet.
Det kan være dit tøj, din vaskemaskine eller din brødrister. Tøjet kan fortælle dig hvis din hjerterytme er ustabil, vaskemaskinen kan sættes i gang og skifte fra vaskemaskine til tørretumbler og brødristeren kan give dig en Push-notifikation, når brødet er færdigt.
Det er sjove ting – men robotterne har også mere ’reelle’ anvendelsesområder. Vi har samlet et par eksempler fra dagligdagen, du måske allerede kender til – og hvis ikke, så er de hverdag i nær fremtid:
Eksempler fra dagligdagen
Vaskemaskinen var det, der i sandhed bragte kvinderne på arbejdsmarkedet i det 20. århundrede. Nu kommer robotstøvsugeren og robotplæneklipperen.
Vi har haft robotter til at støvsuge i flere år, men de første versioner var aldrig særligt gode. De sloges med dårlig batteritid, dårlig sugeevne – og undertiden faldt de ud over trapper og balkoner og gik i stykker.
Men udviklingen går stærkt og i dag kan du købe en god robotstøvsuger fra cirka 3.000 kroner. Du skal stadig selv løfte støvsugeren over store kanter og dørkamme, men herudover kan de køre i mange timer af sig selv og de falder ikke længere ud over trappen.
Hvis du støvsuger selv, bliver det bedre.
Men du kan indstille moderne robotstøvsugere til at starte med at køre af sig selv, mens du er på arbejde – og så kan du hver dag komme hjem til et ret hjem.
Internet of Things sniger sig også ind på arbejdet. Håndværkere skal vende sig til, at robotter kan hjælpe dem: Hvis du er maler, kan en app og en scanner i dag hjælpe dig med at se, hvilken indendørs vægmaling du skal bruge til at komplimentere den nuværende farver. Apps hjælper dig med kvalitetssikring og med at finde de billigste priser på udstyr. Intelligente sensorer kan indsættes og hjælpe med at fastslå, hvor varmen fiser ud (og hvor der således mangler isolering).
En af de brancher hvor der tales mest om robotter og Internet of Things er jura. Der er opstået en helt sub-branche kalder ’legaltech’, hvor startups forsøger at gøre hverdagen smartere for advokater.
I Danmark ser vi dette blandt andet ved startups, der lader dig udarbejde standarddokumenter ud fra et spørgeskema. Det er en god idé, hvis du har brug for en simpel selskabsstiftelse – men hvis du har brug for et dokument som et testamente eller en ægtepagt bør du stadig få hjælp af en advokat. Et spørgeskema giver dig det, du indtaster – og advokatens mest fornemme rolle i denne henseende er at stille dig de rigtige spørgsmål.
Luddites
Når man taler om robotter der stjæler jobs, er det umuligt ikke at komme ind på historien om de såkaldte ’luddites’.
Historien bruges af teknologitilhængere til at forklare, hvorfor det ikke er en dårlig ting, at robotterne tager de kedelige jobs.
I starten af 1800-tallet organiserede britiske ’ludditter’ – fagarbejdere – sig. Deres ønske var at opnå et forbud mod indførelse af maskiner, der kunne gøre deres arbejde for dem – start-eksemplet var vævemaskiner, der gjorde mange vævere overflødige.
I 1811-1812 begyndte ludditerne at ødelægge maskiner og forsøge at forsinke den industrielle revolution for at beholde deres jobs. I dag er det en fjollet tanke: Hvis luditterne havde fået deres vilje, ville være køre rundt i hestevogn, vaske vores tøj i hånden og leve 30 år kortere.
Begrebet ’luddit’ bruges til at beskrive personer, der er imod industrialisering og teknologiske forbedringer.
Gamle jobs forsvinder, men nye jobs opstår. Og verden bliver forbedret for alle, der lever i den.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.
Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.
