Annoncørbetalt indhold

Lalandia

Hvad end du er til afslapning eller en ferie med fart på, er Lalandia en rigtig god destination. Feriecentret i Rødby består af en række privatejede feriehuse, der udlejes gennem Lalandia. Hvis gæsterne vælger at leje et feriehus, har de automatisk gratis adgang til en række faciliteter i det store feriecenter.

Hovedattraktionen er det store badeland, der blandt andet inkluderer en sauna, forskellige bassiner – ét af dem med en realistisk bølgemaskine – varme ”kilder” hvor man kan slappe af, samt en masse forskellige rutsjebaner. Udover badelandet byder Lalandia også på et legeland ved navn Monky Tonky Land, en skøjtehal, bowlingbaner, sportshal, fitnesscenter, restauranter og butikker.

Lalandia appellerer til mange forskellige besøgende. Badelandet er ideelt til vandglade familier, der kan trække sig tilbage i en rummelig hytte efter en lang dag i vandet, men kærestepar og folk der er gift nyder også godt af Lalandias mange faciliteter.

Skandinaviens største badeland

Lalandias Aquadome i Rødby er Skandinaviens største af sin slags, og man kan ofte støde på rigtig mange svenskere og tyskere, der har taget den lange tur, for at opleve Lalandia. Aquadome’s konstruktion gør at man som gæst rent faktisk kan blive solbrun – selvom man render rundt indendørs. På grund af det specialbyggede soltag, trænger cirka 70% af solens stråler gennem glasset. Det kan derfor være en god idé at huske solcreme – især hvis du har sart hud eller små børn.

Tilhørsforholdet til Lolland kan der ikke være tvivl om; Lalandia betyder nemlig Lolland på latin.

”Den grønne nøgle”

Lalandia hører blandt de mest miljøansvarlige feriecentre i Danmark, hvilket har medført, at de i skrivende stund besidder ”Den Grønne Nøgle”.

”Den Grønne Nøgle” er navnet på Turismens Internationale Miljømærke, og er i bund og grund et miljøcertifikat, der kræver, at man som virksomhed efterlever et omfattende program for ressource-besparelse og miljøhensyn. Når virksomheden først har modtaget ”Den Grønne Nøgle”, bliver der udsendt uvildige miljøteknikere på årlige besøg, der holder øje med, hvor vidt virksomheden efterlever miljøprogrammets 55 kriterier.

Du kan læse mere om Lalandia på deres hjemmeside

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.