THISTED: Nykøbing FC tabte 1-0 på udebane til Thisted og har dermed kun fået tre point i de første kampe.
Kampens spiller: Tilgangen fra Lyngby Villads Eskildsen ligner en klar forstærkning i Nykøbing FC's defensiv. Sikker i sin omgang med bolden og lige så sikker i sine dueller med Thisted-angriberne, der aldrig kom forbi det nye anker i falstringernes forsvar.
Han bliver spændende at følge i de kommende kampe.
Kampens nedtur: Flere NFC-spillere kandiderede til den tvivlsomme ære, men Ole Jakobsen ramte bestemt ikke dagen i Thisted. Den tidligere ungdomslandsholdsspillere er involveret i meget, og det er godt, men der mangler kvalitet både i pasninger, tæmninger og indlæg. Bedst symboliseret ved det indlæg som blev sparket højt bagom målet, lige inden han blev taget ud med tolv minutter igen.
Derfor tabte Nykøbing FC: Den hurtige og korte version: Fordi hele holdet stod og snorksov ved at hjørnespark tre minutter før pausen.
Det blev kostbart mod et Thisted-hold, der var fuldstændig ligeglade med karakterer for det kunstneriske indtryk. For dem talte kun de tre point. Nykøbing FC løb søvnige rundt i hele første halvleg, og spillede alt for langsomt, på trods af at hjemmeholdet flere gange forærede dem bolden i farlige situationer på egen banehalvdel på grund af elementære opspilsfejl. Det burde Nykøbing FC have straffet langt hårdere, men det direkte spil er en mangelvare for "Bjørnene", der skal bruge alt for mange afleveringer for at etablere et angreb.
Thisted var langt fra noget skræmmende bekendtskab, men Nykøbing FC formåede ikke at skabe mere end et par store chancer igennem hele kampen, og det er for lidt, når skarpheden ikke er bedre foran mål.
Skuffelsen bør være stor i NFC-lejren ovenpå nederlaget i Thisted, for det var et hold, som man burde have udfordret mere, og frem for alt have fået mindst et point med hjem i bussen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned