Assistenten forlænger også i Team Sydhavsøerne
Jakob Green forbliver assistent for Klavs Bruun Jørgensen i Team Sydhavsøerne. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Jakob Green fortsætter som højre hånd for Klavs Bruun Jørgensen.
MARIBO: Trænerteamet i Team Sydhavsøerne består også i de næste to sæsoner af cheftræner Klavs Bruun Jørgensen og assistent Jakob Green.
Det ligger fast, efter at de begge har forlænget deres kontrakter, så begge udløber 30. juni 2026.
For Jakob Greens vedkommende udløb hans nuværende kontrakt i morgen, men den er nu blevet forlænget med yderligere to sæsoner.
- Det var en no-brainer for mig at forlænge. Jeg har det rigtig godt i klubben og mit samarbejde med Klavs er rigtig godt. Vi kender hinanden igennem mange år og ser meget ens på, hvordan håndbold skal spilles, siger Jakob Green, der lige nu ikke har nogen ambitioner om at gå cheftrænervejen.
Det har han prøvet et enkelt gang i Team Sydhavsøerne, men det skal ikke være nu.
- Jeg har fortsat meget at lære, og rollen som assistent passer rigtig godt til mig og min hverdag lige nu. Jeg lærer hver eneste dag af Klavs, som jeg betegner som den dygtigste træner i 1. division. Det er virkelig et scoop, at han er i klubben mindst to sæsoner mere, lyder det fra Jakob Green, der indledte trænerkarrieren i Team Sydhavsøerne, men byttede roller med Nick Szwiec i 2022, hvor han blev assistent. En funktion han bibeholdte i det første år under Klavs Bruun Jørgensen, som han altså nu fortsætter i. Han tager hul på sin fjerde sæson i Team Sydhavsøernes trænerteam.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet