Brug af fitnessdoping foruroliger antidopingmyndigheder

Omkring 50.000 danskere mellem 15 og 60 år bruger eller har brugt fitnessdoping. Yderligere omkring 100.000 danskere i samme aldersgruppe overvejer eller har overvejet det.

Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der er bestilt og betalt af Anti Doping Danmark.

Tallene bekymrer antidopingmyndighederne.

- Det er store tal, som desværre bekræfter, at brug af dopingstoffer er et samfundsproblem.

- Vi snakker ikke om, at nogle få tager stofferne i mindre undergrundsmiljøer, siger Anders Voigt Tinning, vicedirektør i Anti Doping Danmark.

Undersøgelsen belyser over 122 sider brugen af fitnessdoping i Danmark. Fitnessdoping defineres som præstationsfremmende stoffer, der har til formål at øge muskelmassen og forbedre udseendet.

Nogle af disse stoffer er i henhold til lovgivningen vedrørende dopingstoffer ulovlige. Andre er ikke.

Undersøgelsen er baseret på svar fra i alt 23.095 danskere i alderen 15-60 år.

1,4 procent svarende til 50.000 personer i befolkningen i samme aldersgruppe bruger eller har brugt fitnessdoping og betegnes som erfarne brugere.

Ud af de anslåede 50.000 er cirka 28.000 aktuelle brugere. De erfarne brugere findes særligt blandt mænd.

Yderligere 2,8 procent overvejer eller har overvejet at bruge fitnessdoping. Det svarer til over 98.000 personer i den undersøgte aldersgruppe.

Disse personer betegnes som potentielle brugere. De er mest at finde blandt yngre mænd.

Undersøgelsen viser også, at 2,5 procent af de 15-19-årige drenge og unge mænd har erfaring med fitnessdoping.

Det overrasker Anti Doping Danmark, der havde troet, at brugerne først begyndte, når de var i 20'erne.

- Vi ved, at krop og udseende er vigtige identitetsmarkører i dag, men at det giver udslag i så høje tal for de helt unge, er stærkt foruroligende, siger Anders Voigt Tinning.

Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, mener, at resultaterne peger på, at der er en problemstilling, man bør tage alvorligt og adressere.

- Undersøgelsen bekræfter formodninger om, at det blandt andet særligt er blandt unge mænd og i forbindelse med fitness og styrketræning, at stofferne tages, siger Rasmus K. Storm.

Anti Doping Danmark vil på baggrund af undersøgelsen fortsætte sit opsøgende arbejde ind i de unges sociale træningsfællesskaber for at motivere dem til at afstå fra dopingstoffer som et quickfix til hurtigere resultater.

Der er forskel på mænd og kvinder, når det kommer til brugen af doping.

Gennemsnitligt er den mandlige dopingbruger 36 år. Han motiveres primært af at forbedre sit fysiske velvære. For mange er det et spørgsmål om æstetik og målet om en flot krop.

Går man dybere ind i svarene, er mændenes største motivationsfaktorer ønsket om at øge muskelmassen, at få en pænere krop samt at øge sin egen styrke.

Når det kommer til dopingmidler, vælger flertallet af mænd anabole steroider. De er især kendt for at bygge muskler op. Men de er også kendt for en række alvorlige bivirkninger.

Den kvindelige dopingbruger er gennemsnitligt 32 år. Hendes primære motivation er forbedret fysisk velvære, og vægttab spiller en fremtrædende rolle. Kvindernes motivation er at tabe sig.

I kvindernes svar kan man se, at de ikke i samme udstrækning sommændene er interesseret i store muskler og øget fysisk styrke, men snarere at være mere slank eller tonet.

Hos kvinderne er der også andre interessante fund. De vælger ofte insulin som dopingstof. Det gør kvinder for at reducere de bivirkninger, som anabole steroider kan give såsom dybere stemme og øget vækst af kropsbehåring.

Brugen af doping kan føre til en række alvorlige bivirkninger og er også forbundet med overdødelighed.

Der er mange forskellige slags bivirkninger. De omfatter fysiske komplikationer som forstørrede mandlige bryster, formindskede testikler, hjerte-kar-sygdomme, leverskade, akne, væskeophobning og nedsat fertilitet hos mænd.

Hos kvinder kan brugen ud over ændringer i stemmen og øget behåring medføre skægvækst samt forstyrrelse af menstruation.

Derudover kan fitnessdoping føre til psykiske problemer. Herunder angst og depression.

Idans undersøgelse er det hidtil største spørgeskemabaserede studie herhjemme.

150.073 borgere i alderen 15-60 år blev inviteret til at deltage i undersøgelsen i august og september i år. Også borgere, der ikke dyrker sport og motion, blev spurgt.

23.095 valgte at svare på spørgeskemaundersøgelsen. Den var anonym for at sikre så ærlige svar som muligt.

/ritzau/