Annonce
Sport

BSV-skifte skal give Knudsen håndboldlysten tilbage

Med det opsigtvækkende skifte fra Flensburg-Handewitt til Bjerringbro-Silkeborg håber håndboldprofilen Michael V. Knudsen, at han får fornyet spillelyst i karrierens sidste år.

Den 35-årige stregspiller lægger nemlig ikke skjul på, at de seneste sæsoner i Bundesligaen har tæret hårdt på kræfterne.

- De sidste par år har rejserne fyldt rigtig meget. Man bruger meget tid på det, og det er til tider næsten lidt slavearbejde. Det er sjovt i en periode, men på et tidspunkt trænger man til luftforandring, siger Michael V. Knudsen.

Hvis karrieren var fortsat i den krævende Bundesliga, havde landsholdskarrieren med 100 procents sikkerhed været forbi. Nu er det åbent, hvad der sker efter EM i januar.

- Hvis jeg skulle være fortsat i Tyskland, så ville det helt sikkert være blevet et nej. Det havde været for meget, og så havde jeg ikke haft noget liv. Belastningen i Tyskland med klub og landshold er ekstremt stor, siger Michael V. Knudsen.

Han har skrevet en treårig kontrakt med BSV, hvor han tiltræder efter denne sæson.

Knudsen glæder til gensynet med den tidligere assistenttræner på landsholdet, Peter Bredsdorff-Larsen, der fra næste sæson bliver træner i klubben.

- Jeg tror, at lysten bliver endnu større, og vi får en dygtig træner, der er god til at skabe stemning på holdet. Belastningen bliver også en lille smule mindre, siger den erfarne stregspiller.

Hans rutine fra mere end 200 landskampe for Danmark skal hjælpe den ambitiøse klub til endelig at vinde den DM-titel, man har stræbt efter i en årrække.

- Der er i hvert fald planen. De har et rigtig godt setup og er en spændende klub. Vi kan spille med helt i toppen og vinde medaljer, og det har vægtet højt, hvis jeg skulle væk fra noget, der har været rigtig godt, siger Michael V. Knudsen.

Han kommer til en klub, hvor der har været uro, skuffende resultater og flere trænerskift i de senere år.

- Det er rigtigt nok, men det er ikke noget, jeg lægger så meget i. Der er god opbakning, og klubben har en god økonomi. Det er en klub, der skal være med i toppen af dansk håndbold.

- Det er små ting, der skal til, før at det lykkes, og jeg håber, at jeg kan være med til at skubbe i den rigtige retning, lyder det fra Michael V. Knudsen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM